fbpx
Volleykvinder tog femte sejr af fem mulige
2020-12-05_at_15-53-22_Fujifilm_X-T3_DSCF0412x.jpg

Brøndby Volleyball Klub vandt over ærkerivalerne fra Holte efter et sandt drama i femte og afgørende sæt. Foto: Robert Hendel

Brøndbys volleyballkvinder fører ligaen med maksimumpoint. Arkivfoto: Robert Hendel
SPORT. Volleyballkvinderne fra Brøndby fortsætter den gode stime. Lørdag blev det til endnu en sejr i Volleyligaen, da Team Køge blev besejret med 3-0. Brøndby har dermed maksimumpoint efter fem runder

Brøndby Volleyball Klub har fået en optimal start på denne udgave af Volleyligaen for kvinder.

Lørdag var volleykvinderne fra vestegnen på besøg hos Team Køge, der ikke kunne stille meget op mod øjeblikkets nummer ét i ligaen. Første sæt blev imidlertid en tæt affære, som Brøndby til sidst vandt med 25-23.

I andet sæt fik Brøndby væsentlig større succes med at vinde de stadig meget spektakulære dueller. Rocio Fortuny sørgede for et godt udgangspunkt, med en yderst effektfuld servestime, hvor Brøndby skabte en føring på 6-0. Hjemmeholdet fik dog kæmpet sig tilbage ved 13-13 og tog også kortvarigt føringen frem til 17-15.

Brøndby trak derefter fra til 23-17 og kunne et par rotationer senere tage sættet med cifrene 25-19.

I tredje sæt fik Team køge for alvor svært ved at stoppe Brøndbys angreb. Kun to gange lykkedes det at tage point i egen serv. Brøndby var simpelthen for stærkt et mandskab. Stille og roligt øgede gæsterne føringen frem til sættets og kampens afslutning ved 25-15.

Sejren betyder, at Brøndby konsoliderer sin førerposition i Volleyligaen seks point foran Holte, der dog har spillet en kamp mindre end Brøndby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top