fbpx
Vallensbæks uhensigtsmæssige udbygning
DSC06971.jpg

Erik Kærgaard ønsker byudvikling, der tiltrækker borgere, som bidrager til udviklingen. Foto: Jesper Ernst Henriksen

Erik Kærgaard er medlem af VallensbækListen. Foto: Jesper Ernst Henriksen
DEBAT.  

Kære borgere i Vallensbæk

Prøv at lægge vejen forbi de nye boligbyggerier, der er under opførelse langs Vejlegårdsvej og S-banen. Bemærk beliggenheden tæt på de store veje og S-banen, og forestil dig at bo lige så tæt, som man gjorde i brokvartererne omkring 1900. Hvem, tror I, der vil bo her? Ville I selv?

Udviklingen i Hovedstadsområdet har længe været præget af stigende økonomisk, social og kulturel opdeling. Det kendetegner Vestegnen. Mange storbyer i Europa er blevet etnisk opdelte, således at der er bydele for den ene og den anden befolkningsgruppe. Ønsker vi denne udvikling?

Siden sidste udbygningsrunde for 12 år siden, har den udvikling også præget Vallensbæk, hvor beskatningsgrundlaget er faldet, og borgernes indtægtsstigning har været den laveste på Vestegnen – kun halvt så meget som landsgennemsnittet.

I Vallensbæk har medicinen været at tie problemerne ihjel. Men det gør kun ondt værre og forhindrer en løsning. Vi bliver som resten af Vestegnen, og de tidligere beboere fraflytter, for det er dem, der kan vælge, hvor de vil bo. Det er en alvorlig udvikling, og vi deler regeringens bekymring.

Derfor er vi imod den konservative udbygning med flere ensidige boligområder, der fastholder sovebyen – også selvom vi får en svømmehal. En sådan funktionsadskilt by er blottet for byliv og er ikke bæredygtig, fordi den kræver, at borgerne kører til alle aktiviteter i nabokommunerne. En soveby tiltrækker ikke tilflyttere, der kan være med til at udvikle kommunen til et selvstændigt bysamfund.

Før sidste valg sagde Henrik Rasmussen: ”Hvis vi begynder at bygge tæt beton i Vallensbæk, går det også galt her”. Det er vi enige i – for selvom vi synes boligpriserne er steget, er de faktisk steget langt mindre end gennemsnittet i RegH. Det er allerede gået galt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top