fbpx
Undervisningsminister: Profilskoler giver motivation
DSC07545.jpg

Pernille Rosenkrantz-Theil besøgte fredag Glostrup og Kasper Damsgaard. Foto: Jesper Ernst Henriksen

Pernille Rosenkrantz-Theil besøgte fredag Glostrup og Kasper Damsgaard. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Fredag var under­visningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på besøg på Vestervangskolen, hvor hun blandt andet hørte om skolens profil

Pernille Rosenkrantz-Theil har faktisk en helt personlig forbindelse til Vestervangskolen. Hendes far var nemlig elev på skolen. Det var dog ikke kun derfor, hun var forbi fredag formiddag. Det var hun, fordi borgmesterkandidat Kasper Damsgaard (S) havde inviteret hende for at fortælle om de første resultater med at være profilskole.

– Vi er begyndt at kunne se de første succeshistorier, blandt andet en øget forældretilfredshed. Derfor har vi givet mulighed og penge til, at de andre skoler kan vælge at blive profilskoler. Med det følger der selvfølgelig nogle penge, så de har mulighed for at dyrke den profil, man har på den enkelte afdeling, siger Kasper Damsgaard.

Ideen med at lade skolerne vælge en profil, kunne undervisningsministeren godt se nogle fordele ved.

– Det, synes jeg, er en rigtig god idé. Når børnene når en vis alder, er det rigtig godt for dem at være med til at præge, hvad deres skoledag skal bestå af. Så det er godt at give dem nogle ting at vælge imellem, så kommer de helt anderledes motiveret i skole, sagde hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top