fbpx
To Danmarksmestre i sjipning
sjipning.jpg
Foto: IF32
SPORT. Det blev til syv medaljer i alt, hvoraf to var af guld, da IF32 Rope Skipping var til Danmarksmesterskaberne i sjipning

I oktober måned deltog Glostrups konkurrence-sjippehold i de individuelle Danmarks Mesterskaber i Rope Skipping hvor der blev sat en ny Danmarksrekord samt opnået andre flotte placeringer og medaljer.

I senior rækken var Natacha Vincent super hurtig i sprint disciplinen 30 sek. speed. Hun tog guldmedaljen og titlen som Danmarksmester. Derudover blev det til sølv i 3 min. speed og sølv i triple unders. All around fik hun en meget flot sølvmedalje og kan med rette kalde sig for Danmarks anden bedste individuelle sjipper.

Mathilde Petersen satte ny Danmarksrekord i udholdenheds disciplinen 3 min. speed og tog ligeledes guldmedaljen og titlen som Danmarksmester. Derudover blev det til en bronzemedalje i 30 sek. speed. All around fik hun en flot 9. plads.

I junior rækken blev Glostrup ligeledes flot repræsenteret, hvor Jasmina Skaarup vandt en sølvmedalje i disciplinen 3 min. speed. All around fik hun en flot 4. plads i Danmarks bedste junior række.

Udover de tre sjippere, der kom hjem med medaljer, var der yderligere otte sjippere fra Glostrup med.

Mynte Wittenkamp fik en All around 5. plads i senior rækken. Karla Heramb fik en 11. plads i disciplinen Freestyle. Ida Buttenschøn fik en 7. plads i All around i junior rækken, hvor Mathilde Andersson blev nummer 10, Mathilde Jeppesen blev nummer 23 og Kaya Sallingblev nummer 31.

Lea Simonsen fik en 26. plads i 30 sek. speed, Cassandra Petersen fik en 51. plads i SR freestyle.

Derudover havde klubben Nickia Petersen og Alina Anschütz med i mini rækken, som er uden placeringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top