fbpx
Støjvold eller fredskov?
Debat_web.png
DEBAT.  

I valgkampen er det blevet foreslået at området mellem Vallensbækvej og Holbæk-motorvejen plantes til med skov. Forslaget er indlysende bedre end tidligere forslag om at etablere erhverv eller bygge boliger på området; men er det også det bedste forslag?

I Dansk Folkeparti har vi foreslået at etablere en høj støjvold lig den Ishøj etablerer langs sydsiden af Køge Bugt-Motorvejen. I tilslutning til det støjværn som er en del af trafikaftalen på Christiansborg og som bliver etableret i løbet af 2022 vil disse to elementer mærkbart kunne reducere støjen.

Men en støjvold vil ikke kunne etableres, hvis der først plantes skov på området, da skoven hurtigt vil blive klassificeret som fredskov og dermed ikke vil kunne fældes. Så en eventuel støjvold skal etableres FØR der plantes skov.

Dertil kommer områdets rekreative værdi. Der har f.eks. tidligere været ønske om at etablere minigolfbane på en del af området.

Èn ting er sikkert: Vi skal hverken have boliger eller erhverv på området. I DF vil vi foretrække en kombination af støjvold, skovplantning og rekreative elementer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top