fbpx
Statsministeren delte roser ud
DSC07620.jpg

Mette Frederiksen var lørdag i Glostrup Shoppingcenter. Foto: Jesper Ernst Henriksen

Mette Frederiksen var lørdag i Glostrup Shoppingcenter. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Lørdag var statsminister Mette Frederiksen (S) i Glostrup. Her delte hun både roser ud til befolkningen og til det kandidathold, der skal forsøge at genvinde borgmesterposten

Lørdag formiddag trillede Socialdemokratiets store valgbus ind på Glostrup Torv. Ud af forreste dør steg først statsminister Mette Frederiksen, der næsten som ved et statsbesøg gik direkte hen og gav hånden til partiets spidskandidat Kasper Damsgaard.

Derefter gik turen gennem Glostrup Shoppingcenter, hvor masser af Glostrup-borgere gerne ville tale med statsministeren. Der var særligt ét emne, som folk talte om.

– Corona. Det er det korte svar. Både bagudrettet, hvordan det er gået det seneste halvandet år, og så en bekymring for den stigende smitte. Hvad kommer det til at betyde? Jeg møder flere, der siger, de allerede har stemt, fordi de ikke ved, hvordan situationen er om kort tid. Det er corona, der fylder, sagde statsministeren.

Kasper Damsgaard fortalte statsministeren, om de initiativer, der er på vej.

– Vi har valgt at prioritere den nære velfærd højt på dette års budget. Vi har styrket vores daginstitutioner, skolen og ældreområdet, samtidig med, at vi får renoveret vores bygninger. Dem skulle Mette ud at se og høre lidt omkring. Det er jeg glad for, hun har haft tid til, siger han.

Han har fået stor opbakning fra Socialdemokratiet fra Christiansborg, fordi man dér håber at generobre borgmesterposten.

– Vi har haft borgmesterposten i Glostrup tidligere, og selvfølgelig vil det betyde meget at få den på socialdemokratiske hænder igen. Det tror jeg, at der er en rigtig god chance for. Det er en god borgmesterkandidat og et godt hold vi har, sagde statsministeren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top