fbpx
Rekordmange hold i år: Gadefodbold giver udsatte fællesskab og forandring
2021-10-28_at_16-07-11_Fujifilm_X-T4_DSCF4169x.jpg
Årets åbne sjællandske mesterskaber i Ombold blev afgjort i Brøndby. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Flere hold end nogensinde var tilmeldt årets åbne sjællandske mesterskaber i Ombold Gadefodbold, der fandt sted i Brøndbyøster i slutningen af oktober. Her handlede det mindst lige så meget om fællesskaberne udenfor som spillet inde på banen

Kravlegårdens IF stillede med to hold til årets åbne sjællandske mesterskaber i Ombold Gadefodbold. Marginalerne var dog ikke med Brøndby-drengene, der måtte nøjes med sekundære placeringer i turneringen, der i år blev spillet i Brøndbyøster.

Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har Ombold siden 2003 engageret og aktiveret mere end 15.000 voksne, som ikke selv opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger. Det sker blandt andet via åbne lokale træninger eller stævner som det, der fandt sted i Brøndby.

På parkeringspladsen foran Multihuset var humøret højt, da solen skinnede ned på den relativt nye asfalt, der i dagens anledning var omdannet til to små fodboldbaner, hvor 2002 spillede på 24 dystede hold om at kalde sig Sjællands bedste.

– Vi har aldrig oplevet så stor opbakning fra vores spillere til et Sjællandsmesterskab som i år, lød det inden stævnet fra Martin S. Pedersen, der er i direktør i Ombold.

Deltagerne kom fra herberger, væresteder, psykiatriske bosteder og hold dannet omkring regionale Ombold-træninger i hele landet.

Størstedelen af spillerne var dog fra hovedstadsområdet og Vestegnen, og mange af spillerne har kæmpet eller kæmper med forskellige kombinationer af misbrug, sociale problemer og sindslidelser såvel som hjemløshed, arbejdsløshed og social isolation.

Kravlegården kæmpede bravt, men manglende marginaler betød, da at de to hold måtte tage til takke med sekundære placeringer i år.

Se også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top