fbpx
Ny genbrugsbutik
IMG_7209.jpg

Den nye butikschef Morten Friis kommer med solid serviceerfaring. Han glæder sig til at lære alle de nye kunder at kende og introducere loppesupermarkedskonceptet til Glostrup.

Den nye butikschef Morten Friis kommer med solid serviceerfaring. Han glæder sig til at lære alle de nye kunder at kende og introducere loppesupermarkedskonceptet til Glostrup.
GLOSTRUP. I nyopførte lokaler på Tjalfesvej åbner genbrugssupermarkedet Kirppu på lørdag. Her kan private leje en stand, hvor de kan sælge genbrugsvarer. Det koncept er blevet meget mere populært over de seneste år, hvor folk i alle aldre går op i genbrug

På lørdag slår Kirppu Loppesupermarked for første gang dørene op i Glostrup. Konceptet loppesupermarked kendes allerede i Glostrup fra LoppeLounge på Glostrup Torv. Konceptet er en blanding af en genbrugsbutik og loppemarked. Kirppu betyder faktisk loppe på finsk.

Butikken lejer stande ud til private, der så selv stiller sine ting op og sætter priser på. Ud over lejen får butikken normalt en andel af salgsprisen på de ting, der bliver solgt. For Kirppu i Glostrup er der allerede på åbningsdagen udsolgt af stande.

Konceptet er ved at blive mere udbredt i Danmark, og butikken i Glostrup er kædens nummer 21.

– Da vi åbnede den første butik tilbage i 2014, var det primært familier med små børn og ældre der handlede, det har udviklet sig så det i dag er alle samfundslag og alle aldersgrupper, siger Pernille Seidenfaden, der er driftschef i Kirppu.

Butikken i Glostrup ligger på Tjalfesvej bag butiksområdet med blandt andet Power. Det er nybyggede bygninger, som der har været en del spekulationer i byen om, hvad de ville komme til at indeholde.

– I Glostrup har vi fundet den helt rigtig lokation og alle stande har været udlejet i den sidste måneds tid, fortæller Pernille Seidenfaden.

Flere køber genbrug

De seneste år har der været et markant holdningsskift, når det kommer til genbrug. Hvor det for få år siden ikke var for alle og enhver at købe ting i genbrugsbutikker, er det i dag en mærkesag og et statussymbol særligt hos de unge.

– Jeg oplever især, at der er mange flere gymnasie- og skoleelever, der besøger Kirppu for at shoppe især genbrugstøj, men også møbler, tilbehør til hjemmet, hobbysager og elektronik. Den samme oplevelse har alle vores yngre ansatte, hvis venner for bare et år siden ikke i samme grad kom og handlede hos os. Men nu tager vennerne ofte turen ud til nærmeste loppesupermarked – og de bliver her gerne i flere timer, fortæller Mette Thomsen, der er butikschef i Kirppu Roskilde.

På åbningsdagen på lørdag byder Kirppu på gratis øl og vand. På grund af corona-situationen bliver det dog udendørs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top