fbpx
KV21: Disse kandidater fylder mest på stemmesedlen
DSCF7865.jpg

Andelen af kvinder og kandidater under 30 år er stærkt underrepræsenterede ved kommunalvalget i Brøndby, Glostrup og Vallensbæk. Foto: Robert Hendel

Andelen af kvinder og kandidater under 30 år er stærkt underrepræsenterede ved kommunalvalget i Brøndby, Glostrup og Vallensbæk. Foto: Robert Hendel
HELE OMRÅDET. Den 16. november er der kommunalvalg i Danmark. I Brøndby, Glostrup og Vallensbæk stiller i alt 203 kandidater op, og her udgør mændene langt den største andel af kandidaterne. Udover kvinderne er de unge også stærkt underrepræsenterede

Når du ser på stemmesedlen til kommunalvalget den 16. november, vil der være en overvejende andel af mandlige kandidater.

I Brøndby, Glostrup og Vallensbæk er 36,5 procent af kandidaterne kvinder. Der er dog stor forskel på de tre kommuner. Således skraber Brøndby bunden med 30,2 procent kvinder blandt kandidaterne til den kommende kommunalbestyrelse. Omvendt er knap 42 procent af kandidaterne i Vallensbæk kvinder, og det er langt højere end på landsplan, hvor andelen af kvindelige kandidater udgør 34 procent.

Det kan synes underligt, at kvinder er underrepræsenterede i kommunalpoltik, som beskæftiger sig med emner, som kvinder traditionelt har interessere i, eksempelvis skolepolitik og velfærd.

– Noget af forklaringen kan skyldes, at kommunalpolitik i modsætning til at være folketingspolitiker ikke er en fuldtidsstilling. Det vil sige, at det er noget, de skal jonglere med oven i den civile karriere og familielivet, forklarer Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor på Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Ifølge Karina Kosiara-Pedersen kan der ligge en udfordring i, at der mange steder stadigvæk er en traditionel arbejdsdeling i hjemmet, og kvinder, når de har mindre børn, derfor engagerer sig mindre i politik.

– Der er undersøgelser, der peger på, at det at have børn begrænser kvinders deltagelse, men det begrænser ikke mænd i samme grad. Det er en ret stor og forpligtende form for politisk deltagelse at stille op og blive valgt, siger hun og understreger, at der kan være mange årsager til, at kvinder ikke er lige så tilbøjelige til at engagere sig i lokalpolitik.

Eksempelvis er der i international forskning undersøgelser, der viser, at kvinder er hurtigere til trække sig, hvis de oplever chikane, konkurrence eller bagtalelse. Fordi kvinder ikke er dominerende i politik, opvejer de i højere grad fordele og ulemper ved at stille op.

– Forskningen tyder på, at kvinder hurtigere undlader at stille op, og der skal mindre til, før de vurderer, at det kan være ligemeget, forklarer Karina Kosiara-Pedersen.

Det kan hænge sammen med, at studier også viser, at hvis en kvindelig og en mandlig kandidat med de objektivt set samme kompetencer stiller op mod hinanden, er manden tilbøjelig til at synes, at han er mere kompetent. Karina Kosiara-Pedersen påpeger dog, at den sammenhæng ikke er fundet i dansk forskning endnu, men det betyder ikke, at den ikke er der, fordi der mangler empiri på området.

Få unge stiller op

Udover kvinder er en anden gruppe underrepræsenteret i kandidatfeltet til årets kommunalvalg. Andelen af kandidater i Brøndby, Glostrup og Vallensbæk mellem 18 og 29 år udgør fem procent, mens samme aldersgruppe udgør knap 18 procent af befolkningen i de tre kommuner til sammen.

I Brøndby er næsten halvdelen af kandidaterne mellem 50 og 69 år, og gennemsnitsalderen blandt kandidaterne er 54 år, mens den blandt vælgere er 50 år.

Der er dog stor forskel på aldersspredningen blandt kandidaterne hos de forskellige partier, hvor Dansk Folkeparti topper med 67 år. Enhedslisten har sammen med Liberal Alliance den laveste gennemsnitsalder, hvis man ser bort fra Frihedslisten, der blot har en enkelt kandidat på 28 år.

Hos Dansk Folkeparti er man bevidste om, at der mangler unge kandidater. Ifølge spidskandidat Tom Bech Fredriksen er det svært at rekruttere de unge.

– Det er ærgerligt, for de unge er jo fremtiden, og de skal jo tage over for os, når vi ikke kan mere, siger han.

At de unge ikke udgør en ret stor andel, kan der være forskellige forklaringer på, mener Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Københavns Universitet. Blandt andet står partiernes ungdomsorganisationer ikke så stærkt som i de store kommuner.

– Der er muligvis en enkelt lokalafdeling, som er aktiv, fordi der tilfældigvis bor nogle få unge, som er aktive. Ellers er det i de store byer, oftest uddannelsesbyerne, hvor de unge er organiseret, og derfor kan det være svært i de enkelte kommuner at få fat i de unge, forklarer hun.

Ungdomspartierne organiserer medlemmerne op til 30 år, og selvom de unge medlemmer også godt kan være aktive i moderpartiet samtidig, er det ikke helt det samme. En anden forklaring kan være, at de unge har nogle andre interesser end de politiske temaer, der ofte bliver tager op i kommunerne.

– Nogle af tingene ligger lidt fjernt for de unge. De tænker måske ikke på institutioner og skoler, men snarere på mere globale emner som klimapolitik, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top