fbpx
Kendskab giver venskab
2021-07-21_at_14-07-34_Fujifilm_X-T4_DSCF1598x-1.jpg

Foto: Robert Hendel

Debat  

Hvis vi lytter lidt mere til hinanden, får vi et stærkere Brøndby, som vi er sammen om.

Jeg tror på, at kendskab giver venskab. Det er smmen og via dialogen, at vi finder de gode fælles løsninger.

Som lokalpolitiker er jeg tit ude og i kontakt med mange borgere i vores by. Her får jeg utrolig mange inputs fra stuemøder, døre, jeg har banket på, og til de arrangementer og aktiviteter, som jeg deltager i. Dem tager jeg med videre i mit politiske arbejde, for det er en fordel, at have fingeren på pulsen omkring, hvad der rører sig i de enkelte områder og i vores kommune. Lokalpolitikere bør nemlig også være tilstede mellem valgene, og ikke kun i og omkring valget.

Tak til Folkebladet for at bringe en større dækning af opstillede kandidater til kommunalvalget i Brøndby, og for altid, at være vært for en større paneldebat i valgkampen. Folkeoplysning er en af grundstenene i vores demokrati, og det bør der være endnu mere af for at sikre, at flere Brøndby borgere bruger deres demokratiske ret og stemmer ved valget.

Vores lokale demokrati har plads til flere, og jeg har en formodning om, at vi ved dette valg ser, at langt flere deltager og gør deres borgerpligt med et styrket lokaldemokrati og et styrket Brøndby til følge.

Det hele er langt mere hyggeligt, når vi gør det i fællesskab – som i bedste Brøndby stil. Så tag dine børn, din nabo eller venner med ned til kulturhusene i deres åbningstid frem til fredag den 12 november, eller på valgstederne den 16 november – og stem med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top