fbpx
Jakob Ellemann-Jensen om regionaltog: Jeg håber, jeg kan hjælpe
DSC07514.jpg

Jacob Ellemann-Jensen blev vist rundt i Glostrup af Piet Papageorge. Foto: Jesper Ernst Henriksen

Jacob Ellemann-Jensen blev vist rundt i Glostrup af Piet Papageorge. Foto: Jesper Ernst Henriksen
HELE OMRÅDET. Jakob Ellemann-Jensen var i sidste uge på besøg i både Glostrup, Brøndby og Vallensbæk. Sidstnævnte sted kunne han dog ikke besøg en Venstre-kandidat - der er nemlig ikke nogen

Torsdag var Venstres formand Jakob Ellemann Jensen på besøg i Glostrup, Brøndby og Vallensbæk. I Glostrup var det borgmesterkandidat Piet Papageorge, der havde inviteret. Han brugte lejligheden til at fremføre ønsket om at få regionaltogene til Glostrup samtidig med letbanen.

– Jeg trækker på mine relationer på Christiansborg for at sikre, at vi bliver ved med at have vores stop for regionaltog i fokus. Jeg ved ikke, hvad de andre borgmesterkandidater kan trække, men jeg kender dem på Christiansborg. På den måde er jeg sikker på, at vi kan blive ved med at have Glostrup på landkortet. Min store frygt er, vi først får det stop for regionaltog i 2027. Så kan vi bygge hele stationsforpladsen op nu, og så bygge den om igen, når regionaltogene kommer. Det er galimatias, sagde han.

Det var Venstres formand lydhør overfor.

– Jeg håber, jeg kan hjælpe. Når vi har nogle, der gerne vil udviklingen, og vi har nogle muligheder, så lad os da gøre da noget ved det, sagde han.

I Glostrup var Jacob Ellemann selvfølgelig på besøg for at bakke op om Piet Papageorge.

– Det her er jo en af de kommuner, hvor vi sidder med en borgmesterpost, hvor Piet har mod på at samle stafetten op efter John. Det skal han have al den hjælp og opbakning til, sagde formanden.

Senere gik turen til Vallensbæk, hvor det ikke lykkedes Venstre at finde en kandidat til kommunalvalget.

– Det, synes jeg, er ualmindeligt ærgerligt for de gode mennesker, der bor i Vallensbæk. Jeg kan næsten ikke forestille mig noget værre end ikke at have en Venstrekandidat at stemme på, sagde Jacob Ellemann-Jensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top