fbpx
Invitation til dialog på ”Den Grønne Bænk”
Debat_web.png
Debat  

Når du læser dette, er der under en uge til kommunalvalget den 16. november.

Måske har du set andre læserbreve, hvor man peger fingre af hinanden eller stiller spørgsmål, der ikke let kan besvares med kun 300 ord, som er formatet.

Derfor vil jeg hellere invitere dig til dialog på stationsforpladsen i bymidten, hvor vi kan se hinanden i øjnene, mens vi både taler og lytter.

Valgkampen har manglet drømme, hvor tal som en klassekvotient på højst 22 elever og en byggehøjde på max fem etager i stedet har været omdrejningspunktet. Men hvorfor lade sig begrænse af nogle tal, der hvor det måske ikke giver mening?

Vi politikere skal turde at se muligheder og have visioner for Glostrups udvikling i stedet for at låse os fast i frygt for ikke at blive genvalgt. Udvikling kræver forandringer, men det er
for nemt at tale til andres frygt, når der skal ske noget nyt og anderledes i byen.

Lad os ikke nøjes med begrænsninger, men i stedet prøve at få dialogen i gang, for en by der ikke er i udvikling er under afvikling.

Inden du sætter dit kryds til kommunal- og regionsrådsvalget, så spørg derfor dig selv om du er tilfreds med den tidligere udvikling i vores by eller om det er ved at være tid til at vælge nogle andre mennesker, der ønsker at gøre en forskel for hele Familien Glostrup, børn og unge såvel som ældre og alle os midt imellem.

Det Konservative Folkeparti i Glostrup er borgerlige stemmer der både arbejder og samarbejder for at få mere gang i Glostrup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top