fbpx
Gode resultater til DM i karate
Foto-1.jpg

Glostrup Karateklub kom hjem fra stævne med masser af medaljer.

Glostrup Karateklub kom hjem fra stævne med masser af medaljer.
SPORT. Glostrup Karateklub, deltog igen i år i weekendens stilarts DM i traditionel karate, hvilket gav klubben en samlet placeirng nummer fire og med en høst på tre guldmedaljer, tre sølvmedaljer og fem bronzemedaljer

Målet for Glostrup Karateklub var egentlig ikke at få medaljer med hjem fra DM i traditionel karate.

– Målet var træning i at holde fast i sig selv, være i nuet, bevare roen og turde agere i et stort forum. Når så målsætningen også er mere end opfyldt og tilbagemeldingerne 100% positive, så har det været en god dag på kontoret, siger Walther Kjøng.

De sportslige resultater gik nemlig også Glostrup-klubbens vej. I konkurrencen med alle andre klubber i Danmark fik Glostrup Karateklub en samlet fjerdeplads. Det kom på baggrund af tre guldmedaljer, tre sølvmedaljer og fem bronzemedaljer. Derudover snuppede klubben for tredje år i træk den prestigefyldte vandrepokal Dagens Fighter. Pokalen gives til den stævnedeltager, der har gjort størst indtryk på dommerne i løbet af stævnet. Denne gang blev det den kun 16-årige Ghassan Saleem, der overtog pokalen efter sidste års vinder, der var hans storebror Luqman Saleem.

Dennis Kjøng har været cheftræner og træner for kampholdet i tre år. Ifølge ham vil alle klubben medaljetagere kunne gøre sig gældende i top tre ved de internationale stævner. Men det glæder ham mest, at de fleste har fundet indre ro og gradvist udviklet evnen til holde fast i sig selv under heftigt pres.

Bag kulisserne var det som vanligt instruktørfamilien Kjøng, der både fungerede som dommere, coaches, officials – og krammebamser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top