fbpx
Frivillige mødtes
Vennetraef.20211025_134309.jpg

Sif Olszak fortalte om fællesskab i Vallensbæk. Foto: Inge Mauritzen

Sif Olszak fortalte om fællesskab i Vallensbæk. Foto: Inge Mauritzen
VALLENSBÆK. I oktober afholdt Ældre Sagen i Vallensbæk et fælles arrangement for alle de frivillige indenfor det sociale og humanitære område

Ældre Sagens lokalafdeling i Vallensbæk havde den 25. oktober inviteret alle frivillige indenfor de social og humanitære aktiviteter til vennetræf på Korsagergård.

Ældre Sagen har for eksempel 10 frivillige, som laver tryghedsopkald. De ringer hver morgen til en ældre medborger og siger god morgen.

– Vi er sikre på, at mange flere i Vallensbæk kunne have glæde af at blive ringet op om morgenen, så vi kunne organisere hjælp, hvis der var brug for det, siger Inge Mauritzen fra Ældre Sagen.

Med til mødet var også inviteret 10 besøgsvenner, hvoraf den ene, Jens Gert, har været besøgsven i 10 år. Derudover var de fire frivillige, der laver stolegymnastik to gange om ugen og en handyman med.

Som taler på mødet var fællesskabskonsulent fra Vallensbæk kommune Sif Olszak, som fortalte om sin rolle. Hun fortalte om mulighederne for at få en bedre livskvalitet og for at hjælpe med at bekæmpe ensomhed hos seniorer.

– Sif orienterede om, at man altid kan kontakte hende, så kan hun rykke ud og se, om hun kan være til hjælp. Alle fik derefter mulighed for at komme med nye tiltag, som vi kan tilbyde seniorer fremover, siger Inge Mauritzen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top