fbpx
Fejede Nordhavn af banen
2020-12-04_at_21-20-32_Fujifilm_X-T3_DSCF9811x.jpg

Foto: Robert Hendel

Brøndby fik sæsonens første sejr i Futsal Liga Øst. Arkivfoto: Robert Hendel
SPORT. Brøndby IF Futsal fik sin første ligasejr, da FC Nordhavn blev sendet hjem fra Vestegnen med cifrene 6-1

Brøndby tog søndag eftermiddag imod FC Nordhavn i Futsal Liga Øst i et opgør, som bød på syv scoringer.

Det var Brøndby, der førte an i målfesten. Efter fem minutter bragte Josef Fakhry de blå-gule foran med 1-0, og allerede fem minutter senere stod den 2-0 til Brøndby på mål af Michael Manley Larsen.

To minutter før pausen sendte Mohammed Youssef bolden i kassen til 3-0.

Mike Moretto Bjergsted fik gæsterne på tavlen i første minut af anden halvleg, inden Brøndby fortsatte sit målorgie.

Fem minutter før slutfløjtet kom Josef Fakhry endnu engang på tavlen, og fire minutter senere blev Mohammed Youssef dobbelt målscorer, inden Kenneth Bech inden for samme minut bankede den sidste kasse ind til resultatet 6-1 til Brøndby, der i øjeblikket indtager ligaens fjerdeplads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top