fbpx
Elvis-koncert
IMG_1243.jpg
Lasse Olufson spiller og synger. Foto: Holger Pedersen
GLOSTRUP. Fredag aften var der koncert med Elvis – the lonely man i foyeren i Glostrup Kulturhus

Koncerten fredag aften i foyeren i Glostrup Bio var udsolgt, hvilket vil sige, at der var solgt 50 billetter. Det er hvad, der er plads til af stole, når der også skal være plads til borde – og til, at man kan have det komfortabelt.

Aftenens koncert var med Elvis – the lonely man, der består af Lasse Olufson på guitar og sang og Jonas Larsen på guitar. De passede med deres akustiske guitarer perfekt til den intimitet, der er det særlige ved foyerkoncerterne. Publikum fik masser af gode sange fra legendens første tid.

De to musikere lagde vægt på den unge Elvis fra debuten i 1953 hos SUN og de første år hos RCA, hvor Elvis for alvor slog igennem. Publikum fik således del i et stort katalog over Elvis’ mere eller mindre kendte sange, skrevet af andre.

Der var helt udsolgt i foyeren i Glostrup Bio.
Foto: Holger Pedersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top