fbpx
Brandvarme Brøndby banker svensk tophold
2021-03-31_at_19-02-57_Fujifilm_X-T4_DSCF3563x.jpg

Foto: Robert Hendel

Brøndbys volleyballkvinder har fået en forrygende start på sæsonen. Arkivfoto: Robert Hendel
SPORT. Kvinderne fra Brøndby Volleyball Klub har haft en god uge med tre sejre over tre af de bedste hold i Øresundsregionen. Senest blev det til en sikker sejr over Sveriges nummer to fra Lund

Tre kampe på seks dage – og tre sejre.

Volleyball-kvinderne fra Brøndby er kommet flyvende fra start i denne sæson, hvor sidste sæsons nummer et og to blev sænket i den forgangne uge. Først blev det til en 3-1 sejr over de regerende mestre fra Holte IF, og to dage senere blev sølvvinderne fra Gentofte Volley banket gule og blå.

I den sidste kamp blev det til en sejr på 3-0 år Sveriges lige nu næstbedste volleyballhold fra Lund. Kampen mod Lunds Volley var den første kamp i Øresundsliga, som Brøndby har taget initiativ til at genoplive. Intentionerne bag den private turnering er at give topholdene i Danmark og Sverige nogle flere kampe i bestræbelserne på at udvikle spillere på højeste niveau.

Brøndby måtte spille uden sin normale libero, Isabella Hegelund Nielsen, som ikke nåede frem til tiden med toget på grund af en tragisk personpåkørsel.
Derfor måtte holdets assistenttræner Coley Pawlikowski, der har en stor karriere bag sig som libero i USA, tage over, og hun gjorde en fin figur, selvom det naturligvis gav usikkerhed med en udskiftning på så vigtig en position.

Lund kom på 6-1, men Brøndby fik justeret og begyndte at hale ind på Svenskerne. Hæver Tajma Muharemovic fandt ofte Mette Breuning, der var brandvarm i centerangrebet, hvor hun havde en hitrate på 100 procent i sine ni angreb i kampen. Desværre for Brøndby var effektiviteten ikke lige så høj hos de øvrige angribere, så Lund tog igen føringen og tog sættet med beskedne 25-23.

I andet sæt var Brøndby bedst fra start og med en godt servende Rocio Foryuny tog Brøndby hurtigt føringen da de rykkede fra 2-3 til 7-3. Trine Kjelstrup var med fem point dominerende i angrebet. Sille Hansen supplerede med point i blokaden. Coley Pawlikowski beviste at hun stadig har et højt liberoniveau, så det der kom forbi de godt fungerende blokader, blev holdt i spil, og Brøndby kunne øge føringen frem til sættets afslutning ved 25-15.

Lund kom bedst fra land i tredje sæt med en føring på 9-2, men langsom kom Brøndby tilbage, og hev sættet hjem med cifrene 25-19.

De gode takter fortsatte i fjerde sæt, og gennem stabilt spil kunne Brøndby med 25-16 tage den endelige sejr i sin første Øresundsliga-kamp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top