fbpx
Børn lærte gode gå-vaner
DSC07398.jpg

Eleverne fra 0. klasse på Nordvangskolen lærte at kigge sig for til venstre, højre og venstre. Foto: Jesper Ernst Henriksen

Eleverne fra 0. klasse på Nordvangskolen lærte at kigge sig for til venstre, højre og venstre. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Når børn kommer i skolealderen er det en god idé, at de kan færdes lidt mere selvstændigt i trafikken. Derfor var to betjente forbi en 0. klasse for at tale om at kigge sig for, når man krydser vejen

Når man krydser vejen, skal hænderne op af lommen. Og man skal kigge sig til venstre, højre og så venstre igen. Sådan lærte børnene i den ene af 0. klasserne på Nordvangskolen, da lokalbetjentene var forbi for et par uger siden, for at lave gåprøve.

Det er for at præge dem, så de får en forståelse for trafikken og kan færdes sikkert. Der er mange, der bliver kørt i skole, men vi prøver at opfordre folk til at gå eller cykle med deres barn i skole. Der er det her en vigtig del af det, siger Henrik Schou, der er politikommissær med ansvar for Glostrup.

Efter gåprøven var de to betjente med i klassen for at vise politiets udstyr.

– Formålet er også komme ud og møde børnene i en tidlig alder, så de lærer politiet og særligt deres lokale betjente at kende. Vi møder dem i øjenhøjde, så de ikke kun ser politiet som nogle der kommer, når der er sket noget dårligt, men det også er nogle der kommer ud hjælper dem, siger Henrik Schou.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top