fbpx
Almene boliger og ”Mini Ishøj”
2021-04-09_at_12-44-21_Fujifilm_X-T4_DSCF4672x.jpg

Foto: Robert Hendel

Søren Wiborg (S), Socialdemokratiet i Vallensbæks borgmesterkandidat. Foto: Robert Hendel
DEBAT.  

En konservativ kandidat spurgte nedladende i en Facebookdialog, om Socialdemokratiet ønsker et ”Mini Ishøj”, idet S går til valg på flere billige almene boliger.

En nedladende og skamfuld kommentar om en mangeårig samarbejdspartner. Det var reelt Ishøj, som med sin fremstrakte hånd i 2007 sikrede Vallensbæks overlevelse som selvstændig kommune.

Socialdemokratiet ønsker et Vallensbæk, der også kærer sig om egne borgere i livets kriser – dødsfald, skilsmisse, arbejdsløshed m.v. Men også ældre borgere, som gerne vil bo i Vallensbæk, når huset bliver for stort. Yngre borgere, som skal starte på en ungdomsuddannelse og gerne vil blive boende i kommunen. Hertil har vi foreslået at 25 % af et NYT lejlighedskompleks skal være billige almene ældre-, familie- eller ungdomsboliger. Det er det Vallensbæk Socialdemokratiet ønsker.

Derfor støder den konservative holdning til almene boliger også beboere i de fire almene boligafdelinger, som Vallensbæk i dag råder over. Borgmesteren mener, at han har gjort tilstrækkeligt ved at opføre 23 almene boliger om året i sin borgmesterperiode. Det er Socialdemokratiet ikke imponeret over. Kommunen har pligt til at sikre ordentlige og billige boliger i et større omfang, end det hidtil har været tilfældet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top