fbpx
75-års-fødselarer blev fejret
75-års-foedselsdag-271021-019.jpg

Til 75-års-fødselsdagen holdt radioværten Søren Dahl et foredrag om det gode liv.

Til 75-års-fødselsdagen holdt radioværten Søren Dahl et foredrag om det gode liv.
VALLENSBÆK. Onsdag var Vallensbæk-borgere, der er fyldt eller fylder 75 år i 2021 inviteret til fødselsdag på rådhuset med sang, kage og foredrag

Der var godt gang i kaffen, snakken og fødselsdagskagen onsdag, hvor Vallensbæks 75-års-fødselarer var inviteret til en hyggelig eftermiddag på rådhuset.

Borgmester Henrik Rasmussen bød velkommen og talte om, hvordan de forskellige generationer kan have glæde af hinanden.

– De unge ved, hvordan man bruger internettet – og I kan huske, hvordan det var før i tiden, hvor man kunne svinge sig i en gren, uden at der var fald-underlag, sagde han.

Efter velkomsten gav 3.B fra Vallensbæk Skole et par numre sammen med KOL-koret, der er for borgere med vejrtrækningsproblemer.

– Du skal fejres i dag med sange og flag, fantastiske fødselar, sang de.

Så var der fødselsdagskage til alle, og imens begyndte Søren Dahl at holde sit foredrag om livsglæde. Søren Dahl er kendt fra radioprogrammet Café Hack, og med udgangspunkt i anekdoter og tankevækkende historier talte han om, hvordan man selv kan påtage sig ansvaret for at få det bedste ud af livet.

Eftermiddagen bød også på information om en række forskellige kommunale tilbud, blandt andet om seniorhuset, rådgivning om demens, fællesskaber og forløbsprogrammer.

Det var 4. gang, Vallensbæk Kommune afholdt 75-års-fødselsdagen, som er et supplement til de forebyggende hjemmebesøg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top