fbpx
Vi er i gang med at finde p-pladser
2020-12-09_at_13-06-15_Nikon_NIKON-D850_DSC_4279x.jpg

Foto: Robert Hendel

Michael Buch-Barnes, Formand for Brøndby Boligselskab. Foto: Robert Hendel
DEBAT.  

Parkeringsforholdene ved etageboliger i Brøndby blev debatteret i Folkebladet 13. oktober 2021.

I Brøndby Boligselskab er vi opmærksomme på problemet og de frustrationer, det skaber blandt vores beboere. Vi er netop ved at få afdækket mulighederne for at etablere flere parkeringspladser, og i vores afdelinger i Brøndby Strand kan vi etablere 75-100 nye pladser.

Etableringen af disse pladser kræver imidlertid investeringer, som beboerne skal sige ja til. I det almene er det de enkelte boligafdelinger og dermed beboerne selv, der via huslejen betaler for anlæg af pladserne. På de afdelingsmøder, der lige er blevet afholdt, blev beboerne informeret om arbejdet med at finde flere parkeringspladser, og Brøndby Boligselskab forbereder nu de konkrete forslag, som beboerne skal tage stilling til. Vi tager opgaven og beboernes frustrationer alvorligt.

I mellemtiden ville det være en stor hjælp, hvis beboerne i Brøndby Strand kunne få lov til at bruge parkeringspladserne ved Brøndby Strand Skole (Søholtskolen) i tidsrummet fra kl. 17-7. Den mulighed blev fjernet tidligere på året og har bidraget yderligere til parkerings-problematikken i området.

I de almene boligafdelinger er vi udfordret af, at mængden af biler er vokset voldsomt, siden vores boliger blev opført. Derudover skal vi sørge for, at der stadig er grønne og rekreative områder til vores beboere.

Brøndby Boligselskab løfter gerne sin del af opgaven sammen med de øvrige boligselskaber. I mine øjne er det dog også i kommunal interesse at sikre ordentlige parkeringsforhold for kommunens borgere. Vi har en fælles interesse i at tiltrække ressourcestærke beboere med uddannelse og job. Dermed har vi en fælles opgave i at sikre attraktive boligområder – også når det handler om parkeringspladser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top