fbpx
Velkommen til valgavisen
DSC_8397.jpg

Der er igen valgdebat i Glostrup Bio. Arkivfoto: Heiner Lützen Ank

Der er igen valgdebat i Glostrup Bio. Arkivfoto: Heiner Lützen Ank
Glostrup. Denne valgavis er en helt særlig udgivelse kun til vælgerne i Glostrup Kommune. God læselyst

Kære læser. Tirsdag den 16. november er der kommunalvalg i Danmark. I Glostrup er valget særligt spændende, da det er helt sikkert, at Glostrup får en ny borgmester 1. januar. Her kæmper hele 11 partier med i alt 92 kandidater om de 19 pladser i kommunalbestyrelsen.

Som Glostrups eneste lokale ugeavis har Folkebladet selvfølgelig en særlig forpligtelse til at give vores læsere et godt indblik i, hvad hvert parti står for. Derfor sidder du lige nu med vores valgavis i hånden. På disse sider vil vi præsentere alle partier med deres spidskandidater.

Kom til valgmøde

Derudover inviterer Folkebladet i samarbejde med Glostrup Bio til et stort debatmøde mandag aften i Glostrup Bio. Det foregår fra 19 til 21, og alle interesserede er velkomne. Her vil alle partiers spidskandidater også være til stedet.

Vi vil styre debatten, så vi kommer omkring emnerne byudvikling og børne- og ungeområdet. Der vil være plads til, at tilhørere kan stille spørgsmål til politikerne, og vi forventer en livlig debat.

Til sidst er der kun én ting tilbage at sige: Husk at bruge din stemme den 16. november.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top