fbpx
Vallensbæk er ikke Mols
Debat_web.png
Debat  

Svar på :Sydporten og endnu en Molbo-historie

Og dermed er det ikke en såkaldt molbo løsning der foreslås for Bækkeskovvej og broen til Ishøj. Det er netop høringssvarene til det oprindelige forslag til Sydporten, der gør at disse forslag er besluttet. Mange borgere udtrykte bekymring over trafikken på Bækkeskovvej allerede idag. Og derfor besluttede politikerne i den nuværende kommunalbestyrelse at sende lokalplanen tilbage til forvaltningen og se på en trafikplan for området. Så overvejelserne udspringer altså af borgernes bekymring.

Erik Kærgaard Kristensen mener så ikke, at det er en løsning at lukke for Bækkeskovvej. Men det har et meget bredt flertal i kommunalbestyrelsen altså godt kunnet se. Og lad mig rette en fejltagelse, der kommer ikke ensretning på Bækkeskovvej, da den netop lukkes, hvorfor det herefter vil være et lukket villakvarter. Så det vil herefter alene være lokal trafik, der vil være inde i området – det er normalt noget der nævnes positivt hos ejendomsmæglere, at et villakvarter er lukket.

Derfor vil det alene være trafik fra en potentiel bebyggelse på den gamle trælastgrund, der skal ud i ringvejskrydset. Og bare for god ordens skyld; linjeføringen af Letbanen har altså været kendt længe, men skal altså nu bringes ind i Erik Kærgaard Kristensens kritik af alt, hvad der kommer fra den nuværende kommunalbestyrelse.

Det er korrekt, at vi vil tilføre jorden fra den omlagte vej ved broen til Ishøj, til jordstykket. At sælge et jordstykke med gammel vej giver da mening. Broen til Ishøj skal snart renoveres og det har en høj pris – måske 10-12 mio. kr. (baseret på den DSB-bro vi har renoveret). Og meningen er derfor at bruge pengene fra jordstykket til nedrivning og formentlig også forskønnelse af noget af Vallensbæk Strandvej. Både de 10-12 mio. og en forbedring af forholdene på Vallensbæk Strandvej vil ellers skulle findes på anlægsbudgettet. Så det er altså en måde at spare Vallensbæk udgifter for Vallensbæks borgere. Vi anviser hermed finansiering til projektet, vi forbedrer trafiksikkerheden i området og vi får den grimme bro til Ishøj væk. Men Erik Kærgaard Kristensen vil hellere have at borgerne betaler for fjernelse af broen – fair nok. Men det er som det plejer at være – Listen kommer med en række ting man ikke vil – og anviser ingen anden finansiering. Det havde dog været på sin plads at gøre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top