fbpx
Svar til Erik Kærgaard om økonomi og skoler
henrik_rasmussen_6_hires.jpg

Henrik Rasmussen og resten af Hovedstadens Vækstteam anbefaler fokus på svær overvægt.

Henrik Rasmussen (K), Borgmester i Vallensbæk
DEBAT.  

Vallensbæk Kommunes økonomi er kun blevet bedre de seneste ti år, og kommunen har en rigtig sund økonomi. Dette skyldes både rettidig prioritering af anlægsprojekter og at vi drifter opgaverne fornuftigt. Vi har en robust likviditet, så vi kan modstå uforudsete omkostninger, og vi afdrager på kommunens lån.

Erik Kærgaard Kristensen forsøger at italesætte en ’svag økonomisk udvikling’ ud fra en undersøgelse af borgernes indkomster. Men borgerne i Vallensbæk tjener rigtig godt: På landsplan ligger kommunen på en 14. plads – fire pladser højere end året før. De seneste tal viser i øvrigt, at indkomsterne i Vallensbæk er steget mere end i både Gentofte, Hørsholm og Rudersdal.

Men faktisk er det, der batter mest i forhold til at kunne opretholde kommunens høje serviceniveau, ikke den enkelte borgers indkomst, men at der flytter flere borgere til vores kommune.

Med hensyn til Byhaven må vi bare konstatere, at det har en konsekvens, når et projekt som dette ikke bliver gennemført. Helt konkret bliver indbyggertallet reduceret med op mod 700 personer i forhold til, hvad vi havde regnet med – og det kan mærkes på kommunens økonomi. Og ikke mindst kommer vi til at mangle de 48 planlagte friplejeboliger, som kunne have stået færdige nu. Kommunalbestyrelsen har derfor valgt at fremskynde udbygningen af de kommunale plejeboliger.

Når vi samtidig får en årlig ekstraregning fra staten på 29,1 mio. kr. som følge af udligningsreformen, så er det selvfølgelig noget, der skal handles på – og det har vi gjort. Alle tre partier i kommunalbestyrelsen har udvist ansvarlighed og er blevet enige om et budget, der er økonomisk forsvarligt, og hvor det er lykkedes at undgå besparelser ved at udskyde nogle anlægsprojekter – som konsekvens af de manglende boliger.

Med hensyn til skolerne, så henviser Erik Kærgaard Kristensen til en undersøgelse fra CEPOS fra 2019, der prøver at vise sammenhængen mellem elevernes karakterer og udgifter brugt på folkeskolen. Ud af den kan man se, at vi i 2019 brugte relativt flere penge på skoleområdet for at opnå et bestemt karakter-resultat. Både i 2017, 2018 og 2020 kom vi blandt de 25 pct bedste i landet, når man måler på karaktergennemsnit. Det gjorde vi ikke i 2019, og det viser undersøgelsen med al tydelighed. Jeg står gerne på mål for, at vi har brugt penge på at gøre vores børn så dygtige som overhovedet muligt. Vores børn er ikke en spareøvelse.

Vi kan se, at vores elevers karaktergennemsnit igen i år ligger over landsgennemsnittet, så jeg forventer, at vi får en god placering igen i år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top