fbpx
Siger stop for brug af pesticider i kommunen
Vagn-farve.jpg
Brøndby. Det er ikke længere muligt at få dispensation til bruge pesticider i Brøndby Kommune

I lang tid har der ikke været brugt pesticider på kommunal jord i Brøndby, og sådan bliver det også i fremtiden.

I 2017 besluttede Teknik- og Miljøudvalget en mulighed for dispensation til brug af pesticider i helt særlige tilfælde og i områder uden for indvindingsoplandet.

Muligheden for dispensation bliver nu sløjfet, fordi der er behov for at passe endnu bedre på grundvandet i kommunen.

– Vi har et ansvar for vores allesammens grundvand, og som kommune er det vigtigt, at vi selv går forrest. Samtidig opfordrer vi alle grundejere til at undgå eller reducere brugen af pesticider, siger Vagn Kjær-Hansen, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Brøndby Kommune.

Der er i de seneste to år ikke søgt om dispensation til brug af pesticider på kommunens arealer, og med beslutningen om at fjerne muligheden for dispensation kommer det heller ikke til at ske fremover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top