fbpx
Parkbåndet er vildt med vilje
Parkbåndet-3.jpg

Parkbåndet indeholder en række motionsredskaber, blandt andet balancebomme

Parkbåndet indeholder en række motionsredskaber, blandt andet balancebomme
VALLENSBÆK. Det nye parkbånd i Vallensbæk Nord indbyder til gåture og oplevelser for både børn og voksne. Første etape af parkbåndet blev indviet torsdag

Godt et halvt hundrede mennesker trodsede regnvejret torsdag og mødte op til indvielsen af det nye parkbånd i Vallensbæk Nord, der i første omgang går fra Løkkekrogen til Skolestien.

Der var muffins til alle, og man kunne varme sig på suppe fra kommunens madinitiativ Madborgerskab og Seniorhuset Korsagergårds hjemmebryggede snaps, som var lavet på urter fra lokalområdet.

Området er tænkt som et attraktivt grønt areal, som indbyder til ophold og gåture og fælles oplevelser for både børn og voksne.

– Det nye parkbånd kommer til at understøtte mødet mellem generationer, som her kan være sammen, grine sammen og udveksle sjove fortællinger, sagde borgmester Henrik Rasmussen ved indvielsen.

Og helt i den ånd fik borgmesteren hjælp af William på fem år og Jytte på 78 til at klippe det røde bånd.
Parkbåndet bliver kommunens første ”Vild Med Vilje”-område. Vild Med Vilje er et landsdækkende initiativ til at øge biodiversiteten ved at skabe naturoplevelser, som kan inspirere til at gøre en forskel for naturen.

Den sti, der før blot var et slået spor i græsset, er blevet anlagt med slotsgrus, som gør den farbar året rundt – også hvis man bruger kørestol eller rollator.

Tæt på Pilehaveskolen er der opsat et langt bord- og bænkesæt, naturlige motionsredskaber og to baner af balancebomme. Der er desuden etableret et indhegnet område til luftning af hunde uden snor.

– Parkbåndets indretning er baseret på ønsker og input fra borgerne, og selve projektet er udført af kommunens Vej & Park-folk. Jeg er glad for, at vi hermed har fået en dejlig grøn kile med masser af biodiversitet, sagde borgmester Henrik Rasmussen.

På den gamle røde pumpebygning er der blevet opsat insekthoteller, som er lavet af elever fra Pilehaveskolen.

Alle de fremmødte kunne få en plante med hjem, som tiltrækker sommerfugle.

Borgmester Rasmussen fik hjælp til at klippe det røde bånd af 5-årige William og 78-årige Jytte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top