fbpx
Ned med hastighederne
Vagn-farve.jpg
Debat  

Jeg sidder her med et billede af Gammel Køge Landevej i Brøndby Strand. Det ligner en vej hvor der er plads til at køre hurtigt.

Det er samtidig en vej, hvor der bor mange mennesker, og de er trætte af trafiklarm og at det er farligt at krydse vejen. Det er simpelthen ikke lige så rart at bo ved en vej hvor bilerne ofte suser afsted.

Derfor synes jeg Gammel Køge Landevej skal have en lavere hastighed. Vi er i Brøndby Kommune begyndt at sætte hastighederne ned på nogle af vores veje, og i årets budgetforhandlinger fik jeg de andre partier med på at det skal vi gøre flere steder.

Det gælder de større veje hvor der bor mange mennesker ved siden af, for eksempel Gammel Køge Landevej og Park Alle. Det er by og hastighedsgrænsen er som udgangspunkt 50 km/t, men den er sat op til 60 eller 70 km/t. De forhøjelser vil jeg gerne af med.

De små veje i vores boligkvarterer behøver ikke have de sædvanlige 50 km/t. Her er 40 nok efter min mening. Det er ikke nødvendigt at køre så hurtigt det sidste stykke hjem til sit hus eller lejlighed – især ikke hvis det skal føles rart og hyggeligt at bo på de veje.

Lavere hastigheder vil mindske støjen og gavne trafiksikkerheden. Sker der en ulykke bliver skaden mindre, hvis bilerne ikke kører så hurtigt.

Jeg vil arbejde for lavere fartgrænser i Brøndby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top