fbpx
Målet er at bygge peljeboliger der tilgodeser beboernes behov
Debat_web.png
Debat.  

Kære Carl Friis Skovsen. Tak for at dele dine erfaringer om Højstruphave og komme med input til udvidelsen af Højstruphave. Som du så rigtigt skriver, er mange parametre aktuelle og vigtige, når der bygges plejeboliger. Det er jo beboernes hjem.

Når man bygger plejeboliger er det rigtigt, at en del af kvadratmeterne ligger i fællesarealet. Dette er netop fordi fællesarealerne i høj grad benyttes af beboerne til f.eks. måltider, fællesaktiviteter, fester mm.

Disse kvadratmeter skal derfor ikke ses som ubrugte eller en ulempe – men netop ses som et gode og en fordel for at være sammen med andre i et fællesskab når en borger flytter i plejebolig.
I forhold til størrelsen på plejeboligen – hvad enten det er beboerens egen bolig eller fællesarealerne – hænger dette også sammen med huslejen. Her er det vigtigt ikke at bygge for stort og dyrt – da huslejen følger kvadratmeterne og det er vigtigt at plejeboligerne er tilgængelige for alle borgere i kommunen.
Jeg glæder til vi går i gang med at planlægge det nye byggeri, naturligvis vil der blive inddraget erfaringer, gode som dårlige, både fra de nuværende plejeboliger i kommunen, der vil også være borgerindragelse bestående f.eks. Seniorrådet, Bruger og pårørende råd, personale og andre – og vi vil søge inspiration i andre kommuner.

Målet er at bygge plejeboliger der tilgodeser beboernes behov og en skabe en høj grad af livskvalitet. Endnu engang tak for dine input, og din altid store interesse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top