fbpx
Lokalliste klar med kandidater
vallensbaeklisten_kv21.jpg

Disse tre stiller op for Vallensbæklisten.

Disse tre stiller op for Vallensbæklisten.
VALLENSBÆK. VallensbækListen stiller med tre kandidater og et valgprogram, der primært fokuserer på at stoppe byudviklingen med etageejendomme

I forbindelse med protesterne mod byggeriet Vallensbæk Byhave, der skulle have ligget mellem Egeskovvej og Køge Bugt Motorvejen, opstod VallensbækListen. Byggeplanerne blev underkendt af Planklagenævnet, men listen og dens mærkesager om at begrænse byggeriet af etageboliger i Vallensbæk består.

– VallensbækListen har ingen sympati for de konservatives alt for tætte betonbyggerier, som vil øge indbyggertallet med 15-25% i løbet af ganske få år. De er en tilbagevenden til brokvarterernes baggårdsbyggerier, som folk flyttede ud til Vallensbæk fra, skriver partiet i sit informationsmateriale frem til kommunalvalget.

Listen er blevet opstillingsberettiget og er klar til kommunalvalget med tre kandidater. De tre er opstillet sideordnet, hvilket betyder, at det bliver den
eller de kandidater med flest stemmer, der kommer ind.

Øverst på listen står Ruth Sloth Frederiksen, der er Statsautoriseret revisor (CBS). Hun er 74 år gammel og har boet i Vallensbæk i 45 år.

Nummer to på listen er Erik Kærgaard, der har været meget aktiv i debatten over de seneste år. Han forsker som arkitekt og byplanlægger med speciale i byudvikling og rationelt byggeri. Han er 72 år gammel og har haft bolig i Vallensbæk i 38 år.

Nummer tre er Søren R. Larsen, der er kontoruddannet og boligøkonom fra den almene sektor (BL). Han er 50 år gammel og har boet i Vallensbæk i 23 år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top