fbpx
Livlig og velbesøgt valgdebat
DSCF1283kv.jpg

Foto: Robert Hendel

Foto: Robert Hendel
Vallensbæk. Der var fyldt pænt fyldt, da Folkebladet mandag aften havde inviteret til valgdebat. De syv spidskandidater fortalte og debatterede om byudvikling, skole, ældre og en masse andre ting

Mandag aften havde Folkebladet arrangeret valgdebat i mødelokalet Havet på Vallensbæk Kultur- og Borgerhus. På tilhørerstolene, der stod let spredt for at give lidt ekstra afstand, var der godt fyldt, primært med andre politisk engagerede borgere.

De stilte en masse gode spørgsmål til de syv spidskandidater, der stod ved små borde forrest i lokalet.

Første spørgsmål gik på, om det virkelig var nødvendigt at plastre byen til med valgplakater. Radikale Venstre i Vallensbæk har som eneste parti valgt ikke at have valgplakater. SF’s Christian Skou Larsen påpegede, at undersøgelser viser, at valgplakaterne har en effekt, specielt på de personlige stemmetal. Borgmester Henrik Rasmussen var enig og påpegede, at plakaterne nok har en effekt på de borgere, der ikke følger valgkampen i avisen eller via andre medier.

Byudvikling

Blandt kandidaterne er der stor uenighed om, hvordan Vallensbæk skal udvikle sig i de kommende år. Blandt de fleste af de mindre partier er der en stor skepsis overfor yderligere byudvikling.
Særligt VallensbækListen, der blev skabt efter modstanden mod Lokalplan 102 om Vallensbæk Byhave, der blev underkendt af Planklagenævnet, fordi byggeriet lå for støjplaget ved siden af Køge Bugt Motorvejen.

Fra partier som SF gik bekymringen også på servicen til de nuværende og kommende borgere, for eksempel om klassekvotienten ville stige til for høje niveauer.

De to store partier i kommunalbestyrelsen, Socialdemokratiet med fem medlemmer og Konservative med otte er der stadig opbakning til fortsat byudvikling.

Det sidste parti i kommunalbestyrelsen, Dansk Folkeparti, er kritiske.

– Jeg synes, det område omkring bageren er så sørgeligt og trist, at det ikke er i orden. Det er ikke sådan, at Vallensbæk tiltrækker en masse ressourcestærke borgere i øjeblikket, sagde Kenneth Kristensen Berth.

Vand i kælderen

Borgmester Henrik Rasmussen erkendte blankt, at han hele tiden bliver klogere på, hvordan byudviklingen bliver bedst. For eksempel har han fortrudt, at Amalieparken blev anlagt med parkering i terræn i stedet for som en del af konstruktionen. Derfor er de nyere boliger bygget med parkeringskælder. Det betyder ved nogle af dem, at man har skullet grave et stykke i jorden og derfor skal pumpe noget grundvand væk, hvilket han blev spurgt til.

– Hvis man vil lave kvalitetsbyggeri, hvor bilerne skal parkere i kælderen, så har det den konsekvens, at man skal pumpe en masse vand væk hvert år. Til gengæld skulle det gerne være et ordentligt byggeri, når det står færdigt, sagde han.

Økonomien

Fra en af tilhørerne med tilknytning til Det Konservative Folkeparti blev der spurgt ind til økonomien i at sætte udviklingstempoet ned. I kommunens nuværende budgetter er det nemlig forventet, at tilflytningen vil give Vallensbæk Kommune et overskud. Den præmis købte partierne dog ikke så nemt.

– Det her spil vi kører, det er en slag sorteper vi spiller med de andre kommuner om de rige borgere. Hvis vi kan trække alle de gode borgere til, kan vi tørre alle dem, der ikke er så økonomisk stærke, af på nogle af de andre kommuner. Men selv hvis man er en dygtig kortspiller, sker det nogle gange, at man taber i sorteper, sagde Jens Ove Bay fra Enhedslisten.

– Jeg synes, man laver både nord og syd om til borgercontainere. Det har en slagside, for det skaber sociale problemer, supplerede Georg Roldan.

Argumentet fra borgmesteren er, at det især er udligningsreformen, der har skabt et hul i kommunekassen. Det stillede VallensbækListen nogle kritiske spørgsmål til.

– Jeg kan kun få det til at blive til 12 millioner, vi har mistet, sagde Erik Kærgaard.

Henrik Rasmussen påpegede, at der var flere ting, der faldt sammen, og det var derfor, Vallensbæk Kommune mener at have mistet omkring 30 millioner kroner.

– Det nytter ikke noget. Når man har budgetteret med penge og ikke får dem, så mangler man altså pengene. Hvis I har budgetteret med at tjene 30.000 mere til næste år, end I gør, så mangler I altså de 30.000, sagde han.

Erhvervsuddannelse

Vallensbæk har en relativt lav andel af unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Det blev der også stillet spørgsmål til.

– Vi har et kæmpe problem med, at for få vælger erhvervsuddanelser. Vi bliver nødt til at løfte den opgave, men det vil de konservative ikke være med til, sagde Kenneth Kristensen Berth.
Christian Skou Larsen oplever det samme blandt de unge i Vallensbæk.

– Jeg oplever, at der bliver set ned på faglærte, derfor uddanner vi for mange akademikere. Vi skal give bedre uddannelsesvejledning, så børnene i folkeskolen får større viden om, hvilke uddannelsesretninger, man kan tage, og at ingen er bedre end andre, sagde han.

Der var også snak om andre ting på skoleområdet.

– Vallensbæk har en af de højest klassekvotienter i landet, man har også meget få tolærerordninger i forhold til, hvad der er brug for, sagde Georg Roldan.

Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Ricky Van Overeem, spurgte ind til en debat fra tidligere i år, hvor skolernes karakterer blev diskuteret. Her var karaktererne steget markant i Vallensbæk, men det var årskarakterer, der var blevet overført, hvilket fik Kenneth Kristensen Berth og Søren Wiborg til at spørge ind til validiteten af de data.

Søren Wiborg stod på mål for sin holdning.

– Jeg kan stadig ikke frigøre mig for tanken om, at der ligger et vist pres på skolerne, når vi vedtager, at vi skal have styrket afgangskaraktererne, sagde han.
Mens den tidligere lærer Georg Roldan afviste, at lærere ville bukke under for sådan et pres, sagde den tidligere lektor Erik Kærgaard, at han ikke mente, at årskarakterer kunne bruges til noget som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top