fbpx
Kastede brændende genstand mod lejlighed
2021-09-29_at_17-36-21_Fujifilm_X-T4_DSCF4285x.jpg

Foto: Robert Hendel

Lørdag aften fik politiet en anmeldelse om, at der var kastet en brændende genstand mod en lejlighed. Foto: Robert Hendel
VALLENSBÆK. Lørdag aften fik politiet en anmeldelse om, at der var kastet en brændende genstand mod en lejlighed i Vejlegårdsparken i Vallensbæk. Politiet efterforsker fortsat episoden

Politiet rykkede lørdag aften ud til Vejlegårdsparken i Vallensbæk. Forinden havde politiet modtaget anmeldelse om, at der var kastet en brændende genstand mod en lejlighed i området.

– Der var kortvarigt ild, men ilden blev hurtigt slukke. Vi var hurtigt fremme med flere patruljer og har sikret spor, fortæller Claus Buhr, der er kommunikationsansvarlig ved Københavns Vestegns Politi.

Han fortæller, at det er en sag, som politiet tager meget alvorligt og efterforsker grundigt.

– Det er for tidligt at melde noget ud om motiv, men vi hører meget gerne fra vidner, siger Claus Buhr.

Ligger du inde med information om hændelsen, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på telefonnummer 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top