fbpx
Glostrup-bank til Vallensbæk
2020-10-03_at_12-37-26_Fujifilm_X-T4_DSCF4581x.jpg

Foto: Robert Hendel

Glostrup FK bankede Vallensbæk med 5-2 i weekenden. Arkivfoto: Robert Hendel
SPORT. I Sjællandsserien gav Glostrup FK en lektion i fodbold til Vallensbæk IF. Lokalopgøret endte med 5-2 til hjemmeholdet

Glostrup FK fik en vigtig sejr i weekenden, da Vallensbæk IF blev besejret med 5-2 på Glostrup Stadion.

Efter 19 minutter bragte Daniel Tocado hjemmeholdet foran med 1-0 på oplæg af Nikolaos Larsen. 11 minutter senere øgede Magnus Bo Jensen føringen, og kort før pausefløjtet var Daniel Tocado på spil igen og sørgede for en pauseføring til Glostrup FK på 3-0.

Otte minutter inde i anden halvleg fik gæsterne reduceret ved Daniel Pedersen. Målet rystede dog ikke hjemmeholdet, der svarede igen syv minutter senere, da Jonas Horup Damkjær scorede til 4-1, og fem minutter efter hev Nikolaos Larsen den sidste spænding ud af kampen med sit mål til 5-1.

Thomas Faurby fik pyntet på resultatet med 20 minutter igen af opgøret, som Glostrup FK trak sig sejrrigt ud af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top