fbpx
Generationskontrakten set med lokale øjne
Debat_web.png
Debat  

Kommunalvalget står lige for døren og alle partier taler om grøn omstilling, biodiversitet og klimatilpasning. Men hvordan får vi egentlig sat bæredygtighed på dagsordenen i en lokal kontekst, så vi kan få FN’s globale verdensmål til at blive lokale hverdagsmål?

Langt de fleste ting har vi ikke selv indflydelse på lokalpolitisk, fordi de foregår i nationalt regi. Derfor er det også lidt for nemt at bruge alle disse ”buzzwords” i sin valgkamp, hvis man ikke sætter nogle flere ord på det. Flere elbiler, ladestandere i det offentlige byrum, vindmøller og solcelleparker ligger udenfor kommunens ansvarsområde af både geografiske og lovgivningsmæssige årsager. Klimatilpasningen ligger i Glostrup Forsyning sammen med øget affaldssortering, der allerede er igangsat. Kommunen deltager i ”Danmarks vildeste kommune” hvad angår biodiversitet. Så hvordan kan vi som borgere gøre en forskel for vores nærmiljø?

Det Konservative Folkeparti har udarbejdet en genrationskontrakt, der også gælder for hele Familien Glostrup, ung som gammel, hvor naturen og miljøet skal være tæt på dig. Vi ønsker at give vores jord videre til de næste generationer i mindst lige så god stand, som da vi selv overtog den fra vores forældre og deres forældre.

Bæredygtighed handler rigtig meget omkring vores forbrugs- og adfærdsmønstre og her kan vi selv gøre en forskel i dagligdagen, hvis blot vi tænker os lidt om. Vi kan for eksempel være med til at forebygge affald, ved at handle med omtanke og købe kvalitet fremfor kvantitet. Reparere i stedet for at bortskaffe, sælge vores brugte ting til hinanden eller blot give dem videre til andre igennem direkte genbrug.

Deleøkonomi er også en lavthængende frugt, så i stedet for selv at eje alle sine ting, kan vi med fordel låne af hinanden eller indkøbe i fællesskab. Græsslåmaskinen kunne for eksempel sagtens deles med ens naboer og det samme med haveredskaber og håndværktøj. Som en ekstra gevinst er det også med til at styrke sammenholdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top