fbpx
Dejligt Borgerlisten stopper med mudderkastning
pederkahler.jpg

Peder Kähler (DF), Borgmesterkandidat for Dansk Folkeparti i Glostrup. Foto: Jesper Ernst Henriksen

Peder Kähler (DF) er borgmesterkandidat for Dansk Folkeparti i Glostrup. Foto: Jesper Ernst Henriksen
DEBAT.  

Dansk Folkeparti har ikke kastet ”mudder” efter Borgerlisten og/eller dennes medlemmer, men hvor er det dog pragtfuldt, at Pia Dahlin og Flemming Ørhem vil stoppe med mudderkastningen. Det lyder næsten for godt til at være sandt.

Nu må det jo være meget svært for Pia Dahlin, at udtale sig om hvad der er sket på møderne i Dansk Folkeparti i Glostrup, idet hun igennem de sidste to år stort set aldrig har deltaget i møderne og/eller andet arbejde i foreningen.

Det skal desuden bemærkes, at de forslag m.m. der er blevet fremført fra bestyrelsens side overfor de tidligere DF-medlemmer stort set altid er blevet negligeret, da man jo vidste bedre.

Med hensyn til DF’s samarbejde med Venstre så er det vist Venstre der har høstet de fleste frugter, hvis man lige ser bort fra Viceborgmesterposten. For da Venstre dannede nyt flertal med Socialdemokratiet blev DF blot efterladt på perronen.

Dansk Folkeparti har desværre ikke fået sat noget aftryk på de sidste fire år i kommunalbestyrelsen. Det eneste aftryk, der er sat, er på stemme knappen sammen med Venstre.

Med hensyn til at tømme kommunekassen så er det jo blot den samme ”sang” der altid bliver sunget af dem der står uden for og som nu blot gentages af Pia Dahlin, men det bliver det jo ikke mere rigtig af.

1 kommentar om “Dejligt Borgerlisten stopper med mudderkastning”

  1. Flemming Ørhem siger:

    Hvis hr. Kähler ikke har andet at byde ind med ….
    Suk!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top