fbpx
Biodiversitet på dagsordenen
Gratis_frpose_besket.jpg

Frøblandingen ”Glostrup Blomstereng” er hovedsagelig sammensat af arter fra Norden og med mange flerårige arter samt arter, der er vildtvoksende og hjemmehørende i Danmark. Og den får smilet frem hos vores lokale bier og insekter. Foto: Glostrup Kommune

Det er nu, frøene til Glostrup Blomstereng skal i jorden, hvis de skal næste forår. Torsdag kan man få en gratis pose. Foto: Glostrup Kommune
GLOSTRUP. Danmarks Naturfredningsforening i Glostrup inviterer til foredrag om biodiversitet i Glostrup Kommune

Torsdag er der generalforsamling i Danmarks Naturfredningsforening i Glostrup. Mødet er åbent og indledes med et oplæg ved Torbjørn Nicolajsen, der er driftschef i Park og Vej Glostrup Kommune. I oplægget vil han fortælle om kommunens strategi indenfor biodiversitet, herunder beskrivelse af afgræsning ved får og alpakaer på dele af kommunens områder i Ejby Mose samt beskrivelse af forsøget med vilde blomster.

Det er nu, du skal så frø til næste års vilde blomsterpragt, og her er muligheden for at høre, hvordan du gør. Og så kan du få en pose blomsterfrø med hjem – Glostrups egen blanding eller Naturfredningsforeningens blanding.

Efter oplægget afholdes årsmødedelen efter reglerne med fast dagsorden og valg til bestyrelsen. Gæster er meget velkomne også til dette, men kun medlemmer har stemmeret.

Mødet bliver afholdt torsdag den 14. oktober klokken 19 til 21 i Glostrup Fritidscenter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top