fbpx
Alle har en ressource, der skal bringes i spil
DSC06945.jpg

Det grønne strøg inspirerer til mødet mellem generationer. Foto: Jesper Ernst Henriksen

Debat  

Velkommen til SF i Vallensbæk her fem uger før kommunalvalget. At Socialdemokratiet og De Konservative har en tradition for at afholde en valgduel inden kommunalvalget i vores vælgerforeninger vil jeg ikke undskylde for.

Udligningsreformen rammer Vallensbæk med en ekstra årlig udgift på 29,1 mio. kr., hvilket SF er medansvarlig for. Det er penge, der skal tages direkte fra vores service. Skatten er steget med 0,5 % direkte grundet i udligningsreformen, men dette er ikke nok til at dække hele udgiften. Skattestigningen giver kun ca. 13 mio. kr. ekstra i kommunekassen. Vækst af familier i arbejde skal finansiere resten – alternativet til denne vækst er besparelser. Staten skal have sine udligningspenge ved lov, uanset hvilken løsning, vi vælger.

Modsat SF har jeg også fokus på indtægter og hvor pengene til velfærd kommer fra. Uden den vækst, vi har haft de senere år, havde der ikke været råd til, at vi nu kan bygge en svømmehal, at vi udvikler grønne rekreative områder som Pileparken, Fugletårnet og strandparken, samt at vi har investeret et trecifret millionbeløb i dagtilbud og skoler. Derudover har vi en meget høj service på ældreområdet. Flere butikker åbner også i troen på befolkningsvækst, hvilket giver liv til Vallensbæk.

Jeg er helt enig i, at Vallensbæks boligprogram skal være mangfoldigt, for de fleste mennesker oplever behov for forskellige typer boliger i løbet af deres liv.

Du beskriver præcist, hvorfor vi gerne vil tiltrække ressourcestærke borgere til Vallensbæk. Vi tror nemlig på, at alle har en ressource, og den skal bruges og komme andre til gavn. Det værste, vi som samfund kan gøre ved et menneske, er ikke at se og hjælpe det menneske, der har brug for hjælp. Vi forsøger i Vallensbæk via forebyggelse og ved at stille krav til job og uddannelse at få det enkelte menneske til blive selvhjulpent igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top