fbpx
Åbent regnbassin er snart fortid
2020-10-14_at_11-30-24_Fujifilm_X-T4_DSCF7948x.jpg

Foto: Robert Hendel

Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Fremover skal det være slut lugtgener fra fællesbassiner i Vesterled. Hofor vil frem mod 2025 nedlægge et åbent bassin og udvide og overdække et andet bassin

Ved siden af det kommende ældrecenter i Brøndby har Hofor et delvist åbent fællesbassin til spildevand og regnvand, som kommer i brug ved kraftig regn.

Det giver lugtgener og er af samme grund ikke nogen særlig attraktiv nabo. Kommunalbestyrelsen i Brøndby har derfor taget stilling til, hvad Hofor skal gøre for at udbedre problemet. Her bliver løsningen, at bassinet ved Folkemarksvej bliver både udvidet og overdækket. Samtidig vil kommunen arbejde på, at området bliver et mere rekreativt område med eksempelvis græs og buske.

Desuden vil man kun bevare et lille overdækket fællesbassin og det åbne regnvandsbassin ved Banemarksvej, så man også her undgår lugtgener.

– Med den her løsning får vi bugt med lugtgener fra flere bassiner, og samtidig får vi det moderniseret og tilpasset, så bassinerne bliver en attraktiv nabo til det kommende ældrecenter, siger Brøndby-borgmester Kent Magelund (S).

Ifølge borgmesteren bliver det en stor investering fra Hofor, men den er vigtigt for området.

Hofor forventer at begynde arbejdet i 2022. Planen er, at arbejdet er afsluttet i 2025.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top