fbpx
Specialskoler dystede om fodboldtrofæer
DSCF0741.jpg

Foto: Robert Hendel

200 drenge og piger fra specialskoler på Sjælland deltog i Special Olympics Skolefodboldturneringen i Brøndby i sidste uge. Foto: Robert Hendel
SPORT. Parasport Danmark inviterede i sidste uge til Special Olympics Skolefodboldturnering for specialskoler og specialklasser. Det foregik i Brøndby i samarbejde med Dansk Boldspil-Union og den lokale fodboldklub.

Fodbold skal være for alle. Derfor var 200 børn og unge fra specialskoler på Sjælland inviteret til Special Olympics Skolefodbold i Brøndby i sidste uge.

Det er Parasport Danmark, som står bag turneringen, der første gang så dagens lys i år 2000, og i år er stævnet blevet til i samarjde med DBU Sjælland og Brøndbyernes IF.

Vi taler meget om, at fodbold skal være for alle, og så skal vi også have et fodboldtilbud til alle.

Søren Nordtorp

– Vi starter med solskin, og så er niveauet ligesom lagt. Det gør, at det automatisk bliver en god dag, fortæller Michael Møllgaard Nielsen, der er sportschef i Parasport Danmark.

Ved stævnet består et hold af maksimalt 12 spillere, hvoraf otte ad dem er på banen ad gangen. Brøndbyernes IF har lagt fodboldgræs til turneringen, og Tonny Brogaard, der er turneringsansvarlig i klubben mener, at det er en god ide at arrangere stævner for specialskolerne.

– Det er børn, der har nogle forskellige udfordringer i hverdagen, og de har tacklet det her stævne rigtig flot, siger han.

Det samme mener de hos DBU Sjælland. Her er opfattelsen, at der er tale om et oplagt samarbejde.

– Vi taler meget om, at fodbold skal være for alle, og så skal vi også have et fodboldtilbud til alle. Derfor så vi det her som en god mulighed for et tilbud til specialskoler, forklarer Søren Nordtorp, der er projektkoordinator i DBU Sjælland.

Ifølge Søren Nordtorp viser stævnet, at der er potentiale for flere stævner i fremtiden. Det indtryk deler de hos Parasport Danmark.

– Stævnet har aldrig været større, og derfor har vi også givet hinanden håndslag på, at vi gør det igen i maj 2022, siger Michael Møllgaard Nielsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top