fbpx
Smed point mod oprykker
DSCF3146.jpg

Brøndby måtte nøjes med et enkelt point i hjemmekampen mod AGF. Foto: Robert Hendel

Brøndby måtte nøjes med et enkelt point i hjemmekampen mod AGF. Foto: Robert Hendel
Sport. Brøndbys fodboldkvinder fik på hjemme reddet det ene point hjem mod AGF efter en katastrofal første halvleg

Fodboldkvinderne fra Brøndby måtte i weekenden kæmpe hårdt for point, da oprykkerne fra AGF kom på besøg.

De blå-gule indledte opgøret i Gjensidige Kvindeliga bedst, men langsomt fik gæsterne arbejdet sig ind i kampen og dominerede faktisk opgøret i store dele af første halvleg.

Efter et kvarters spil blev hjemmeholdet reddet af træværket. 13 minutter senere bragte AGF sig noget overraskende foran, da Julia Naomi Mortensen sendte bolden fladt ind bag Naja Bahrenscheer i Brøndby-målet.

Scoringen rystede hjemmeholdet, der tre minutter inden pausen måtte fiske bolden ud af nettet endnu engang, da Sofie Bloch fordoblede gæsternes føring.

AGF’s forspring på to mål holdt dog kun otte minutter inde i anden halvleg. Brøndby lagde et tungt pres på gæsterne, og efter seks minutter af halvlegen sendte Cecilie Buchberg fra kanten af feltet bolden ind bag Katrine Svane i AGF’s mål. To minutter efter kunne Brøndby-spillerne juble endnu engang. Samara Ortiz headede en bold på tværs i feltet, som Katrine Winnem Jørgensen omsatte til en scoring.

Flere mål blev det ikke til i opgøret, og dermed måtte Brøndby for anden kamp i træk gå fra banen uden en sejr i ligaen. Det ene point sender Brøndby op på tredjepladsen – fem point efter de to tophold, Fortuna Hjørring og HB Køge. Søndag den 5. september spiller Brøndby endnu engang hjemme, når FC Nordsjælland kommer på besøg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top