fbpx
Rykkede hurtigt med fodgængerovergange
DSC_1354-scaled.jpg

Her på mellemtoftevej er der etableret midlertidige fodgængerovergange. Foto: Jesper Ernst Henriksen

Her på Mellemtoftevej er der etableret midlertidige fodgængerovergange. Foto: Jesper Ernst Henriksen
Glostrup. På grund af ombygningen af Ringvejskrydset er trafikken steget på Nørre Allé og Mellemtoftevej. Derfor er du nu etableret to midlertidige fodgængerovergange

På grund af ombygningen af krydset mellem Hovedvejen og Ringvejen bliver en del trafik i øjeblikket ledt ad Nørre Allé og Mellemtoftevej.

Det fik Flemming Ørhem (Glostrup Borgerliste) til på kommunalbestyrelsens møde i august at foreslå, at der blev etableret et lyskryds et sted på Mellemtoftevej. Det var resten af kommunalbestyrelsen ikke afvisende overfor, formand for Miljø-, Teknik- og Ejendomsudvalget, Søren Enemark (S) påpegede da også, at han et par dage tidligere havde skrevet om samme overvejelser på Facebook.

Allerede ugen efter blev emnet behandlet på Miljø-, Teknik- og Ejendomsudvalget, hvor det blev blesluttet at oprette to midlertidige fodgængerovergange, der blev etableret kort efter. Det var ikke helt det, Flemming Ørhem havde ønsket sig, men han er alligevel glad for beslutning, og at det gik så hurtigt.

– Jeg fik ikke den lysregulering, jeg havde foreslået. Men så må jeg jo i stedet glæde mig over, at der dog opnåedes enighed om at etablere to midlertidige fodgængerfelter på Mellemtoftevej i overensstemmelse med politiets anbefalinger. Lidt er som bekendt bedre end ingenting. Er jeg stadig med i kommunalbestyrelsen efter kommunalvalget i november vil jeg naturligvis stemme for, at fodgængerfelterne bliver permanente, når sagen tages op igen næste år, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top