fbpx
Ned med farten til gavn for Brøndbys borgere
Debat_web.png
DEBAT.  

Det er dejligt at læse i avisen, at der er flere der mener, at vi skal nedsætte farten i Brøndby. Hvilket jeg sidst har påpeget vedr. Roskildevej ved Brøndby Nord.

SF har før forslået, at farten skulle nedsættes og sidste år lykkedes det endda, at farten blev nedsat på f.eks. Østbrovej.
Tidligere har effektiviteten i samfundet været i fokus – bilerne skulle komme hurtigt frem. Det er derfor rigtig rart at støjniveauet og sikkerheden nu også bliver prioriteret.

Nu ser det heldigvis ud til flere og flere, mener at Brøndby skal være en rar by at leve i. Vi skal kunne sidde udenfor, uden at blive bombarderet med larm fra trafikken, sove uden stressende støj. Vores børn skal kunne krydse de større veje, uden at vi frygter at de bliver kørt over af en alt for hurtig bilist.

Jeg håber at meningerne er de samme også efter kommunalvalget, så kommunalbestyrelsen kan komme videre med at nedsætte hastighederne. Det bør kun være få af vores veje, som får lov til at overskride den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t i byer.

Ned med farten til gavn for Brøndbys borgere.

1 kommentar om “Ned med farten til gavn for Brøndbys borgere”

  1. Kurt Damsted siger:

    Af Kurt Damsted, kandidat til kommunevalget til november for Venstre.
    Jeg har flere gange bedt formanden for Teknik og Miljø om, at få farten nedsat på Brøndbyøstervej på grund af den stigende trafik, der her er opstået det sidste år, hvor mange biler bruger den som gennemkørsels vej fra Park All til både Glostrup og til Seminarievej.
    Det er imidlertid blevet afslået, når vi har talt om det i Miljø repræsentantskabet med bemærkninger om, at det er for dyrt. Og det selv om, at samme vej ved Glostrup kommune er udstyret med hastighedsbegrænsnings bump.
    Årsagen til mit ønske er, at vores boligforening Tranevænget har flere og flere børnefamilier blandt vore beboere og at området ud over boligforeningen, består af flere børneinstitutioner, og jeg ønsker derfor farten nedsat, så vi ikke risikere trafikulykker med tragiske følger til resultat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top