fbpx
Marianne Jelved: Lokale råd er den rigtige vej
DSC06213.jpg

Marianne Jelved (R) var til debatmøde på Skovvangskolen. Foto: Jesper Ernst Henriksen

Marianne Jelved (R) var til debatmøde på Skovvangskolen. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Ved et debatarrangement om FN’s verdensmål fik Glostrup Skoles udvikling mod mere lokal selvbestemmelse ros fra Marianne Jelved (R)

FN’s Verdensmål er også noget, man kan arbejde med lokalt. Det var budskabet ved et debatarrangement onsdag i forrige uge, hvor der var fokus på målet om kvalitetsuddannelse for alle.

Efter debat om målene på verdensplan og nationalt plan, blev der også snakket om, hvordan forholdene er på Glostrup Skole lige i øjeblikket. Her blev der blandt andet talt om de lokale råd, der er blevet oprettet på Glostrup Skoles fire afdelinger. Det mente Marianne Jelved var den rigtige vej at gå.

– Jeg synes det er en utroligt spændende proces, de har indledt, med at etablere nogle lokale, valgte råd. Det ønsker jeg dem virkelig held og lykke med. Det gør, at forældrene får bedre mulighed for at blive inddraget i den lokale afdeling, som deres børn går på, sagde hun efter mødet.

Mødet var arrangeret af Det Radikale Venstre i Glostrup. Her var spidskandidat Emilie Sloth glad for debatten.

– Jeg synes der var en god dialog. Vi kom vidt omkring, og heldigvis er vi meget enige, både os i panelet, men også med tilhørerne, siger hun og påpegede, at der var tilhørere fra flere forskellige partier i Glostrup, der deltog i debatten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top