fbpx
I må sikre en god overgang
Debat_web.png
Debat  

Kære medlem af Vallensbæk kommunalbestyrelse. Vallensbæk Kommune har besluttet at hjemtage en række opgaver fra Ishøj Kommune, da man har valgt at blive fritaget for det forpligtigende samarbejde.

En række af de opgaver, som Vallensbæk Kommune har valgt at løse i eget regi, omfatter udsatte borgere med funktionsnedsættelser.

Konkret er det opgaver der vedrører genoptræning, det specialiserede socialområde og specialundervisning.

DH Vallensbæk vil opfordre medlemmerne af kommunalbestyrelsen til at have fokus på at denne overdragelse af opgaverne sker med rettighed omhu og sikre, at de kommunale tilbud også fremover er af en god kvalitet.

Ingen af de berørte borgere må falde ”mellem stolene” ved overdragelsen.

Konkret skal vi foreslå, at de berørte borgere bliver informeret om ændringerne og inddraget i de beslutninger, der bliver truffet om deres konkret tilbud.

Herudover kan vi anbefale at der løbende bliver udarbejdet statusrapporter til kommunalbestyrelsen og det kommunale Handicapråd inddrages i arbejdet.

DH Vallensbæk skal samtidig benytte anledningen til at foreslå, at Vallensbæk kommune ansætter en borgerådgiver, der kan hjælpe relevante borgere med at finde frem til de rette løsninger på deres udfordringer.

Jeg håber, du som medlem af kommunalbestyrelsen vil være med til at sikre en god overdragelse af opgaverne. Du er velkommen til at kontakte undertegnede, hvis der er noget, vi kan være behjælpelige med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top