fbpx
Fire sæt medaljer
Glostrup-Special.jpg

To af holdene fra Glostrup Special endte øverst på podiet. Foto: Anette Hansen

To af holdene fra Glostrup Special endte øverst på podiet. Foto: Anette Hansen
SPORT. Glostrup Special kom hjem fra et stort fodboldstævne med fire sæt medaljer - et til hvert hold, der var med

Glostrup Special deltog den 28. August i Fodboldstævnet for Handicappede i Sommerbold på Heden i Hammerum udenfor Herning. Klubben deltog med 47 forventningsfulde personer, hvis man tæller både spillere, ledere og trænere med.

– Medlemmerne har savnet at komme til stævne efter Coronanedlukningen i 2020, det var derfor med stor glæde, at vi tog af sted, siger Anne Tinghus fra Glostrup Special.

Forventningerne blev indfriet til fulde. A-holdet vandt sølv, B-holdet vandt guld, C-holdet vandt bronze og D-holdet vand guld. Dermed blev det til medaljer for alle hold og guldvinderne fik en stor pokal med hjem til Glostrup.

– Der var vild jubel hjem i bussen og vi var alle glade for nogle meget hyggelige dage i godt selskab, fortæller Anne Tinghus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top