fbpx
Der kom meget tit nye hjælpere
Debat_web.png
DEBAT.  

Tak til personalet i hjemmeplejen i Vallensbæk – tak for jeres indsats trods en hård sommer med mange ekstra vagter – tak for jeres læserbrev, der endelig gav os lidt forklaring og indsigt i jeres arbejdsvilkår, samt en indsigt i jeres ønske om at gøre plejen på en anden måde – en måde der er professionel og hvor relationerne også bliver prioriteret.

Som plejekrævende borger og som pårørende, der blev afhængige af jeres hjælp i denne sommer, har vi været meget frustrerede. Først på aflastningen på Rønnebækhus dernæst efter hjemsendelsen til egen bolig. Vi havde ingen forudsætninger eller viden om, hvordan sådan en pleje skulle fungere. Vi har fået meget få informationer og er blevet overrasket hver gang, der kommer en ny plejer ind til os for at hjælpe. Vi skal så informere vikare om hvad hjælpen skal bestå af – og nogen gange også hvordan.

I starten forsøgte vi at lære navnene på vores hjælpere, men opgav hurtigt, da det var nye mennesker MEGET tit. Det ville være så stor en hjælp, hvis det var de samme hjælpere, der besøger os – det kunne hjælpe på de fremskridt, der gerne skulle være i rehabiliteringen, hvis personalet kunne fortsætte og udfordre de fremskridt, der kunne være hos den plejekrævende.

Vi kunne ønske os et fast team og et skema med tider, således at vi kan planlægge vores hverdag efter det.

Hvis politikerne vil høre nærmere, er jeg sikker på at vi kunne lave et “bruger/borger møde”, så politikerne ved, hvordan de kan gøre deres til at forholdene for plejekrævende borgere bliver optimale. Det kunne viste være et godt valgtema.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top