fbpx
Ældre på udflugt til Andelslandsbyen
Nyvang.aug_.21.20210817_112639.jpg

I Andelslandsbyen Nyvang blev medlemmerne af Ældre Sagen i Vallensbæk klogere på livet i midten af 1900-tallet. Foto: Inge Mauritzen

I Andelslandsbyen Nyvang blev medlemmerne af Ældre Sagen i Vallensbæk klogere på livet i midten af 1900-tallet. Foto: Inge Mauritzen
Vallensbæk. Ældre Sagen i Vallensbæk lærte lidt om andelsbevægelsens historie under en udflugt til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk

Ældre Sagen Vallensbæk var på besøg i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk den 17. august. Selvom vejrudsigten lovede regn, lyn og torden, var der stor opbakning til turen. Heldigvis for dem viste det sig, at vejrudsigten tog fejl og solen skinnede hele dagen over Andelslandsbyen.

– Vi skulle opleve alt det gamle fra midten af 1900 tallet. Efter at have kigget lidt i det første hus, som indeholdt en lille kopi af Nyvang provinssygehus, gammelt legetøjshandel, gammel frisørsalon, brevsamlingssted (posthus), lygtemager (blikkenslager) og meget mere blev vi transporteret rundt i hele området af hestevogn trukket af to heste. Vi passerede Frimenighedskirken, hvor præsten boede med sin familie, en Redningsstation (Falck) og mange andre spænde huse. Alle steder blev vi informeret af frivillige, som vidste alt fra tidligere tid. I et husmandssted fik vi serveret kaffe brygget på ½ Richs og ½ almindelige bønner. Alle var enige om, det var en ret speciel smag. Dertil serveret et lille stykke rugbrød med fedt og salt. Alt var utrolig spændende at høre om. Efter køreturen blev der serveret frokost i Madam Blå. Derefter kunne man selv gå rundt og kigge på flere seværdigheder, fortæller Inge Mauritzen fra Ældre Sagen.

Da gruppen kom hjem til Vallensbæk, fandt de ud af, at det var en meget god dag at have været på udflugt. Hjemme i Vallensbæk var der nemlig faldet 50 mm regn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top