fbpx
75 år med Ulf Jarl
2021-09-11_at_10-23-25_Fujifilm_X-T4_DSCF4087x.jpg

Spejdergruppen Ulf Jarl kunne tidligere på måneden fejre 75-års jubilæum. Foto: Robert Hendel

Spejdergruppen Ulf Jarl kunne tidligere på måneden fejre 75-års jubilæum. Foto: Robert Hendel
Brøndby. Spejdergruppen Ulf Jarl fra Brøndbyvester fejrede i sidste weekend sit 75 års jubilæum

I 75 år har spejdergrupper Ulf Jarl givet børn og unge i Brøndby gode oplevelser og fællesskaber.

Det blev markeret lørdag den 11. september i spejderhytten på Ulf Jarls Vej, hvor blandt andre Brøndby-borgmester Kent Magelund (S) kiggede forbi.

– Hvordan skal jeg kunne takke jer nok for det kæmpestore arbejde, I udfører ganske frivilligt? I er med til at udvikle vores børn og unge til selvstændige små og store mennesker, lød det blandt andet i borgmesterens tale til de mange fremmødte gæster, der var med til at markere den store dag i spejdergruppens historie.

Ulf Jarl Spejdergruppe blev dannet i 1946, og er i dag en del af Det Danske Spejderkorps. Gruppen udgøres i dag af omkring 100 medlemmer, der aktivt deltager i lokalsamfundet, for eksempvis på kulturnatten i Brøndby.

– I dag er det at gå til spejder læring og leg. Der lærer I om klimaforandringer og om at slå lejr og sidde sammen om det varme bål og være en lille del af et stort fællesskab, sagde Kent Magelund under sit besøg, hvor han også sammen med Danmarks-Samfundet slog søm i en af fanestængerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top