fbpx
Værner om vandet: Bad Miljøministeren hoppe i havet
2021-08-22_at_10-17-19_Fujifilm_X-T4_DSCF8752x.jpg

Vandglade borgere hoppede i havet søndag formiddag. Foto: Robert Hendel

Vandglade borgere hoppede i havet søndag formiddag. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Børn og voksne tog søndag formiddag en dukkert i badevandet ud for Brøndby Strand for at sætte fokus på et sundere havmiljø. Arrangementer var en del af den landsdækkende ’Hop i havet’-kampagne og i Brøndby kiggede blandt andre miljøministeren forbi

Danskerne er vilde med havet. Dog er havet kommet under pres af blandt andet forurening.

Der valgte Danmarks Naturfredningsforening at sætte fokus på et hav i krise ved at opfordre mennesker landet over til at tage en svømmetur med kampagnen ’Hop i havet’.

– Jeg kommer nede ved stranden næsten hver dag, og det er et område, som vi skal værne om og passe på, sagde Anette Pilmark, en af arrangørerne af et lokalt ’Hop i havet’ i Brøndby Strand.

Her indledte præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, begivenheden med en tale, der appellerede til at hjælpe havet tilbage på sport.

– Havet giver ilt til vores atmosfære, men nu gisper det selv efter luft, for vi har sat havets vilde natur under et ekstremt pres, sagde hun blandt andet i sin tale i Brøndby Strand, inden omkrig 35 vandglade børn og voksne kunne kaste sig i vandet under åben himmel.

En af gæsterne var miljøminister Lea Wermelin (S), der udover at tage imod opfordringen til at hoppe i havet, var dommer i en konkurrence for de yngste. Her skulle de bygge en sandskulptur, der skulle forestille et af de dyr, der lever i havet.

De tre vindere af ’byg et havdyr’ havde bygget en imponerende blæksprutte i sandet.

– Vi tænkte, at den skulle være stor, så vi fik flere point for den, fortalte Adrian Hassing på syv år, som sammen med sin bror og søster havde været kreativ i sandet.

Inden da havde han selv været i vandet sammen med en masse andre, men kom dog hurtigt op igen.

– Det var koldt, lød det fra den syvårige dreng fra Vallensbæk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top