fbpx
Vaccine uden tidsbestilling
2021-01-03_at_17-08-37_Nikon_NIKON-D850_DSC_4664x.jpg

Foto: Robert Hendel

i denne uge kan man blive vaccineret uden tidsbestilling i Vallensbæk. Arkivfoto: Robert Hendel
VALLENSBÆK. I denne uge og igen i september er det muligt at få Moderna-vaccinen mod corona i Vallensbæk uden tidsbestilling

I uge 34 får Vallensbæk besøg af Region Hovedstadens vaccinationsteam. Her kan du blive vaccineret mod COVID-19 med Moderna uden at bestille tid.
Vaccinationen er åben for alle borgere fra 12 år. Børn i alderen 12 til 14 år skal være ledsaget af en forælder. Unge over 15 år kan komme alene, men skal orientere deres forældre.

Vaccinationen er også for dig, der har været smittet med corona. Der er nemlig risiko for, at du kan blive smittet igen.

Vaccinationerne foregår i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus, Vallensbæk Stationstorv 40. Første omgang er den 23. til 27. august klokken 15.30 til 21. Anden omgnag er den 20. til 24. september klokken 15.30 til 21.

Ved pop up vaccinationscentret vil du blive vaccineret med Moderna, og der er mulighed for at få andet stik i uge 38, når vaccinationsteamet vender tilbage til Vallensbæk. Du kan også få andet stik på et af de andre vaccinationscentre.

Når du har fået dit stik, skal du sidde og vente 15 minutter. Her serveres der kolde sodavand og chokolade.

Smitten stiger i Vallensbæk, og mange er ikke blevet vaccineret endnu. Når du bliver vaccineret, er du med til at hindre smittespredningen, så vi kan holde vuggestuer, børnehaver og skoler åbne og fortsætte med at gå til kultur og sport i Vallensbæk.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Center for Sundhed, Kultur og Fritid på telefon 47 97 41 30 eller sundhedsplejen på telefon 47 97 41 15.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top