fbpx
Tid til eftertanke
Debat_web.png
DEBAT.  

I Danmark lever vi i et fantastisk demokrati. Det siges tit og ofte. Men er det nu så fantastisk?

For mig virker det som om, at politikerne de sidste år har ændret sig, og en mangel på respekt for befolkningen har bredt sig. Holdningen hos politikerne lader til at være ”befolkningen skal gøre, hvad politikerne siger” i stedet for ”politikerne skal gøre, hvad befolkningen ønsker”.

Valgflæsk har selvfølgelig altid eksisteret, men nu er det, som om alt sagt under et valg øjeblikkeligt er glemt, når taburetterne er besat, også lokalt i Brøndby.

Jeg erkender blankt, at jeg er ”klimatosse”. Hvis ikke vi får styr på klimaforandringerne, er alt andet ligegyldigt. Og det er specielt os, som er kommet lidt op i årene, som er forpligtede til at gøre noget, for vi har hele vores liv forurenet uden hæmninger. Vi skylder og skal tage ansvar, og heldivis er mange enige med mig og gør noget aktivt. I dag er det let og økonomisk overkommeligt at gøre noget. Den enkelte husejer kan uden de store konsekvenser omlægge sit energiforbrug til et klimavenligt valg, og mange vil ikke opleve de store ændringer i dagligdagen, men måske endda få en økonomisk fordel.

Som ”klimatosse” fik jeg overtalt min kone til, at vi skulle have et solcelletag. Det blev et fantastisk resultat, men vi skulle aldrig have gjort det.

Vi var kun lige kommet ned fra stilladset, før to andre huse på vejen også ville have det samme tag. En fantastisk succes for ”Klimatosserne”. Med tre anlæg ville vores vej være tæt på selvforsynende med strøm. Det viste sig imidlertid, at Brøndby Kommune slet ikke er lige så ”Klimatosset”, som vi på Ringerlodden er. Tværtimod. Af en eller anden grund syntes kommunen at være modstander af solceller. Vi har nu et påbud om at fjerne solcelletaget, selvom Vagn Kjær-Hansen (Formand for Teknik og Miljøudvalget) udtalte til Folkebladet den 24. juni 2020, at vi kunne beholde taget.

Påbuddet kan indklages til Planklagenævnet, og det har vi gjort. Der er cirka halvandet års behandlingstid, og i al den tid er vi låst fast i vores hus i en kommune, som vi ikke længere ønsker at bo i.

Det har overrasket mig, at en kommune kan udstede et påbud uden begrundelse eller dokumentation. Det er borgerne, som skal bevise deres uskyld, hvilket er fuldstændigt urimeligt.

I vores tilfælde har kommunen udstedt et påbud, selvom den ligger inde med en rapport fra Teknologisk Institut, som beviser, at vores tag opfylder kravene til dispensationen.

Hvad er der så forfærdeligt ved vores tag, at kommunen vil påføre os et stort økonomisk tab, sætte den grønne omstilling tilbage til nul og belaste os med en sag, som kører i flere år?

Det er meget svært at forstå. Der er INGEN af vores naboer, som føler sig ramt af refleksion fra vores tag, men tværtimod er der stor opbakning til de to huse, som også ønsker et solcelletag.Disse to huse har de fået en dispensation fra kommunen til at oplægge et solcelletag, men ikke magen til det, som de ønsker. Hermed har kommunen effektivt sat en stopper for den grønne omstilling.

Der er nok heller ikke nogen, som har lyst til et solcelletag, efter de har set på den behandling, som vi har fået af Brøndby Kommune.

Nu nærmer Kommunalvalg 2021 sig med raske skridt. Den 16. november er regnskabets time. Ved sidste Kommunalvalg stemte jeg på SF på grund af Klima. Når Vagn Kjær-Hansen nu står med armene løftet mod himlen og lover guld og grønne skove, vil jeg ikke høre efter. Som formand for Teknik- og Miljøudvalget har Vagn Kjær-Hansen i hele forløbet været en modstander og ikke en medspiller.

Som den opmærksomme læser nok har gennemskuet, vil jeg nok ikke sætte kryds ved SF igen. NOGENSINDE.

Jeg er opvokset i Brøndby, og jeg er gul og blå hele vejen i gennem. Jeg er fra den tid, hvor Borgmesteren hed Kjeld og var borgernes Borgmester. Jeg skrev derfor til den nuværende Borgmester i håb om en dialog og for at få stoppet dette vanvid. Jeg må desværre konstatere, at nok er Kent borgmester i Brøndby, men han er ikke min Borgmester.

Jeg har derfor tre råd til andre ”klimatosser”.

Vil du tage ansvar for klimaændringer, så lad være med at bo i Brøndby Kommune. Vil du alligevel gerne bo i Brøndby Kommune, så læg ambitioner om bæredygtighed på hylden, og lad være med at lytte, når valgkampagnerne starter, så lad være med at lytte. Se i stedet på, hvad politikerne har gjort. Sæt derefter dit kryds.

Svar: Vi ønsker ikke at naboer bliver blændet

Vagn Kjær-Hansen (SF), Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Brøndby

Sagerne om solcellerne på Ringerlodden er allerede behandlet grundigt i Folkebladets artikel fra juni 2020. Uenigheden handler om refleksion fra solcellerne. Husejerne har valgt blanke solceller, som reflekterer solen meget direkte, og vi politikere i Brøndby ønsker ikke at få sager som dem med glaserede tegl. Vi vil gerne have at solceller så vidt muligt opfattes positivt af alle, og det kræver at man ikke blænder naboerne eller generer dem på anden vis.

Under den første solcellebølge i 00’erne lavede vi regler om at solcellepanelerne skulle placeres ”pænt” på tagene – i et helt rektangel, indenfor tagfladen og ikke på høje stativer. Nu er det blevet muligt at solcellerne kan integreres i taget. Det er endnu lettere at gøre pænt, og det støtter kommunalbestyrelsen. Vi kræver bare at man bruger solceller som ikke har direkte genskin som kan give blænding a la et glaseret tegltag.

Solceller med ru overflade findes, men dem har husejerne ikke ønsket at sætte på deres tag. Det er deres valg.

Der kører en sag omkring John Middelhedes tag, hvor vi i kommunen mener at han ikke har levet op til betingelsen om at reducere risikoen for blænding. Her fik vi en juridisk vurdering som sagde at kommunen nok ikke kan vinde en sag om at han skal lave solcelletaget om. Det er i Folkebladets artikel blevet til at taget får lov til at blive liggende. Det er journalistens konklusion og ikke noget jeg har givet udtryk for som kommunens holdning.

Hvordan det ender, er op til klagenævnet, og kommunen vil rette sig efter deres afgørelse.

Vi er i kommunalbestyrelsen meget interesserede i alle bidrag til at reducere klimabelastningen, også solceller på hustagene. Det skal bare gøres uden at naboerne risikerer blænding eller andre væsentlige ulemper.

Solcellerne som John Middelhede har installeret, kan givet et kortvarigt men skarpt genskin. Her står solen lige udenfor billedet, hvilket selvfølgelig også blænder, hvis man kigger i den retning. Foto: Brøndby Kommunes sagsfremstilling

Se også:

3 kommentarer om “Tid til eftertanke”

  1. Lone Hansen siger:

    Jeg må nok indrømme, at det er de mest forfærdelig tage man kan bruger. De blænder alle . Ikke spor sjovt. Jeg håber simpelthen de bliver forbudt på længere sigt. Har også ladet mig fortælle de kan genere fly trafikken, dette ved jeg dog intet om. Men som sagt håber jeg de på et tidspunkt bliver forbudt .

    1. John Middelhede siger:

      Kære Lone Hansen.
      Jeg er enig med dig i, at hvis vi taler om glaserede tegl, kan refleksion være et voldsomt problem. Men refleksion fra solceller er normalt ikke noget problem. Og der er ingen af vores naboer, som generes af refleksion. Heller ikke flytrafikken.
      Jeg vil bede dig læse mit svar på Vagn Kjær-Hansens svar. Her har jeg forsøgt efter bedste evne at give en forklaring omkring refleksion fra vores tag.
      Den refleksion, som er vist på fotoet, er manipuleret af Kommunen, idet man ikke har ønsket at vise, at solen står lige over rygningen på taget, og blænder langt mere. Ifølge rapporten fra Teknologisk Institut er refleksionen fra solen 1000 gange kraftigere end refleksionen fra taget. Husk også på, at den viste refleksion måske varer 20 minutter. Den er ikke permanent.
      Mit læserbrev handler i øvrigt ikke kun om solceller, men mere om den behandling man får hos Brøndby Kommune. Og det kan ramme alle. Også dig!

  2. John Middelhede siger:

    Jeg syntes, at Vagn Kjær-Hansens svar er rystende, men måske ikke særligt overraskende.
    Som jeg skrev i min indledning, lader systemet ikke til at have megen respekt for borgerne. Brøndby Kommune vælger at udstede et Påbud, som kan have voldsomme konsekvenser for os på trods af, at kommunen har en juridisk vurdering, som siger, at de næppe vil kunne vinde en sag.
    Vi skal således leve med et Påbud hængende over hovedet. Det kunne være, hvad det er, hvis ikke lige for den detalje, at sagsbehandlingen nærmer sig to år i Planklagenævnet!
    I mine øjne er det ren chikane fra Kommunens side. Er dette virkelig normal forretningsgang i forvaltningerne på Brøndby Kommune?

    Lad os tale lidt om teknikken. Vagn Kjær-Hansen sammenligner vores tag med et glaseret tegltag. Problemet med glaseret tegl er, at de har en bølgende form. Det betyder, at refleksion fra tegl kan opstå på et stort areal, og at refleksionen kan vare 6-8 timer i de værste tilfælde. Glaserede tegl kan virkelig være et problem. Men mange steder ligger de uden gene for andre.

    Refleksionen fra solcelletag er markant anderledes. Taget er fladt, hvorved arealet, som reflekterer, er ganske lille. Man kan ikke sidestille refleksion fra glaseret tegl med refleksion fra solceller.
    Når man teknisk skal evaluere refleksion, beregner man Blænding, som Vagn Kjær-Hansen refererer til. Helt korrekt kaldes det Blændingsrisikoen. Det handler om hvor længe, at der er risiko for at blive ramt af refleksion. Hvis man kan blive ramt af en kraftig refleksion i 2 sekunder om dagen har det jo ingen betydning, i modsætning til glaseret tegl, hvor der kan være tale om timer.

    For at få klarlagt størrelsen af problemet, bestilte Kommunen en rapport hos Teknologisk Institut, som evaluerede Blændingsrisikoen for et glat panel (vores tag) og et overfladebehandlet panel (Kommunens ønske). Udgangspunktet var, at der blev lagt solcelletage på alle husene på Ringerlodden. Altså værst tænkelige tilfælde.
    Man kan (lidt groft) koge rapportens konklusioner ned til følgende:
    1. I det værste tilfælde vil en nabo kunne opleve 10-25 minutter med risiko for kraftig refleksion i marts og september måned. Resten af året er der ingen eller lav risiko for kraftig refleksion.
    2. Det glatte panel (vores tag) har en markant lavere Blændingsrisiko end det overfladebehandlet panel (Kommunens ønske).
    Som det fremgår af rapporten, er generne fra taget ret begrænset. Og mig bekendt har ingen naboer følt sig generet af refleksion. Der er derimod opbakning til flere solcelletage.

    Kommunen ligger altså inde med en juridisk vurdering, som siger, at vi har overholdt dispensationen. De ligger også inde med en rapport fra Teknologisk Institut, som bekræfter, at vi overholder dispensationen. Alligevel ønsker de, at vi skal fjerne vores solcelletag.

    Dette handler vist ikke om Blændingsrisiko, men noget helt andet. Det er ret tydeligt, at Kommunen ikke ønsker, at borgerne lægger deres forbrug om til solcellestrøm.
    Så jeg vil gerne gentage mit råd til andre Brøndby-borgere, som ønsker at gøre noget for ”Klimaet”: Lad være!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top